Tid til en øl - Michelob Ultra Light

28. Februar 2017

Vores restaurant var i tre etager og vi fik hver dag samme bord med de samme tjenere. Nyt menukort hver dag med flere valgmuligheder. Den første dag blev vi også præsenteret for et vinkort, men jeg sagde at jeg gerne ville have en øl. Da jeg spurgte, hvilke øl de havde, var svaret – at de havde alt – jeg skulle bare vælge. Hvorefter tjeneren nævnte ”Budweiser”, ”Coors”, ”Stella Artois” og ”Corona”, Hvilket ret beset er  ret ensartet.

Jeg havde jo set at ”Bull & Bear” havde ”Bass Pale Ale”, så jeg spurgte efter den, og assistenttjeneren Kresimir ville da lige se efter. Han kom stolt og præsenterede den, hvilket førte til at han de følgende aftener blev sat på lignende opgaver med at finde gode øl til mig. Ofte måtte han opsøge nogle af de andre barer på skibet for at finde øllene, men det gjorde han beredvilligt, og det lykkedes hver gang. Virkelig god service.

Jeg anbefalede, at de afskaffede sig et ordentligt ølkort.

”Bass Pale Ale” regnes for verdens første pale ale. Bryggeriet er fra Burton-upon –Trent, der jo netop er kendt for sine pale ales og IPA’er. Den røde trekant som logo er også verdens første registrerede varemærke. Det er en øl, jeg er kommet til at holde meget af. Et ualmindeligt godt eksempel på en engelsk pale ale. Jeg har berettet om den før, og med den og Sierra Nevadas amerikanske udgave, kunne turen da ikke gå helt galt

Dag 2 lagde vi til på Grand Cayman, hvor der var mulighed for at bade fra ”7 Miles Beach”. Vi blev en smule solskoldede, men ikke mere end det kunne klares. 

Da vi vendte tilbage til skibet, fik vi lidt af køle os på. Min kone fik endnu en orangerød drink med vodka, og jeg valgte en lettere pilsnerøl, jeg ikke kendte til.

Det er ikke to forskellige øl, men to sider af samme sag. ”Michelob Ultra Light” er ikke en letøl. Den er på 4,2%, men indeholder kun 95 kalorier. Derfor er den ”light”.

Det er Anheuser-Busch der brygger den og man kan se at ”light” også passer på udseendet. Det er en af de lyseste øl, jeg længe har set. Den var forfriskende på sådan en varm dag, og jeg syntes også, der var lidt mere fylde og smag end i den berømte ”Budweiser”. Men stilen er ”International Pilsner” og det er vandet, let og forfriskende. Så er den prøvet – ingen grund til gentagelse.

Karakter 2

Tid til en øl - Red Hook Long Hammer IPA

27. Februar 2017

Efter 25 timers rejse fik vi os indlogeret på et hotel i Fort Lauderdale, inden vi næste dag skulle på et cruise til bla. Mexico. Det var en lang og lettere uorganiseret bording, da terminalen var under ombygning, men til sidst kunne vi sætte os på vores lille balkon og kigge ud over havnen. Det kunne være godt med en lille drink, så vi gik til nærmeste bar, hvor min kone fik en orage drink og jeg bestilte en ”Belgian White” fra bryggeriet Blue Moon. Jeg skrev om den sidst, vi var på cruise, og denne gang fungerede den fint som tørstslukker på en varm og solrig dag.

Da alle var kommet om bord, skulle vi gennemgå den obligatoriske brandøvelse, inden skibet kunne afsejle. På vej tilbage gik vi ad skibets centrale hovedgade med butikker og cafeer som i en mindre by.

Minsandten om ikke også der lå en pub – ”Bull & Bear” - midt på strøget. Jeg kiggede på ølkortet, der så vældig fint ud. Der var nok noget der kunne drikkes, og bestilte en ”Sierra Nevada Pale Ale” med, til at nyde under afsejlingen.

Næste dag var en dag på havet, og jeg så i dagsprogrammet, at der var ølsmagning i ”Bull & Bear”.

Jeg ville tilmelde mig, men fik at vide, at jeg bare skulle møde op kl. 14.

Klokken 14 troppede jeg op i baren. Der sad to amerikanske gutter, men de skulle ikke være med til ølsmagning, så det viste sig efter lidt tid, at jeg var den eneste. Så det blev naturligvis aflyst.

Det gjorde såmænd heller ikke så meget. Bartenderen John, der skulle holde smagningen, vidste ikke så meget om øl. Han havde købt et ølquiz-spil 14 dage tidligere og havde sammenlignet spørgsmål og svar, for at få lidt viden om emnet.

Men vi kunne alligevel få en god snak om øl, og jeg fik da også snakket med de to amerikanere, der kom fra en by i midtvesten med flere køer end mennesker.

Jeg spurgte, hvad vi skulle have smagt, og det var alle øl fra kortet, så jeg kunne jo bare selv smage dem i løbet af cruiset.

Det var ”Stella Artois” – ”Paulaner Weissbier” – ”Newcastle Brown” – ”Modelo Negra” – "Red Hook Long Hammer IPA” og ”Leffe Blond”. Dem havde jeg jo smagt før – med undtagelse af ”Long Hammer IPA”.

Redhook Brewery blev grundlagt i Seattle i 1981 og var altså med på den allerførste bølge af mikrobryggerier. Det var paul Shipman og Gordon Bowker, der stod bag og bryggeriet er nu ejet af Craft Brew Alliance. Selvom ”craft brew” indgår i navnet lever det ikke op til definitionen, da Anheuser-Busch ejer 32 % af aktierne. Bryggeriet har også en afdeling i New Hampshire på østkysten.

”Long Hammer IPA” er en westcoast IPA med en bitterhed på 44 IBU – altså i den mere moderate ende af skalaen. Der er udelukkende brugt cascade, men selvom den derved på mange måder minder om ”Sierra Nevada Pale Ale”, kan den ikke leve op til det niveau, den sætter. Det er en smuk solgylden drik med fint hvidt skum. Duften er humlet med grape og fyr, men den virker alligevel lidt tung. Den er letdrikkelig med smag af grape og lidt sødme fra orange og med en behagelig bitterhed i slutningen. Ikke dårligt, men heller ikke epokegørende.

Den holder 6,5% og 188 kalorier.

Karakter 3+

Tid til en øl - Mikkeller / SAS

25. Februar 2017

Vi er netop hjemvendt fra en lang ferie med cruise i Caribien og ophold i Florida. Vores ferier er ikke ”ølferier”, hvor målet er at besøge bryggerier og ølsteder, men derfor kan man jo godt gribe chancen, hvis man støder på nogle øl undervejs.

Og allerede i luften mellem København og Newark var der gode overraskelser. Vi rejste med SAS og hertil har Mikkel Bjergsø komponeret et par øl, så der er andet end almindelig pilsner at drikke.

Og der er en til udturen og en igen når man skal hjem – smart.

På vejen til Newark bestilte jeg den blå ”The Cloud Hopper”. Som navnet næsten antyder er der tale om en humlet øl. Det er en pale ale på 5,0%. Den er lys og gylden med luftige, hvide skyer af skum.

Den har en god humlet aroma og smag af grape og fyr. En forfriskende øl til turen.

Karakter 4

På vej hjem kunne jeg så nyde den gule ”Plane Ale” til aftensmaden. Jeg troede jeg at navnet – udover at hentyde til fly ( plane ) måske også hentydede til almindelig ( plain ), men her tog jeg fejl. Den er ikke en traditionel engelsk ale, men derimod en endnu mere humlet pale ale. Den er på grænsen til en IPA, men måske ikke i Mikkellers univers.

Uklar, kobberfarvet ale på 5,2% med god skumdannelse. Kraftig duft af amerikansk humle med tydelig grape i næsen. Markant bitterhed. Absolut intet ”plain” over den.

Karakter 4

Begge øl er tilgængelige for uerfarne øldrikkere, selvom de også udfordrer smagsløgene, hvis man kun er vant til traditionelle pilsnere. Et godt valg selvom begge er pale ale.

Tid til en øl - Thisted Jack & Beer

10. Februar 2017

Når jeg holder ølsmagning, hører jeg ofte, at det er da spændende med de mere ekstreme øl, men det er sjældent dem, deltagerne bedst kan lide. De fleste foretrækker faktisk mere ”almindelige” øl – øl som de kan relatere til, selvom de gerne må have en kant.

Det er nok også en af årsagerne til, at det ikke er de mest ekstreme øl, der finder vej til Ølentusiasternes finale for ”Årets Bedste ølnyhed”. Og det er jo hvert år en tilbagevendende debat om, hvilke øl der burde være i finalen.

Thisted Bryghus’ ”Jack & Beer” er i år en af 3 øl i kategorien over 7,1%. Det er en stenøl med ægte amerikansk bourbon – formentlig ”Jack Daniels”. Den er lagret i 3 måneder på amerikansk eg.

Det er en mørkebrun øl på 8,0%. I aromaen fornemmer man kraftigt de karamelliserede noter fra lavastenen. Den har en god fylde og man kan godt smage, at der er bourbon tilsat. Men det er dog i den afdæmpede udgave, hvor det netop ikke gøres til et dramatisk udtryk, men mere til en spændende drejning/variation af det, vi i forvejen kender.

Karakter 4

Når jeg kigger på årets felt af ølnyheder i finalen, må jeg også nok sige, at vi holder os til det mere afdæmpede og sikre. Selv jeg har smagt flere væsentlig bedre, danske øl i år. Men som nævnt er det ikke alle, der sidesætter ”godt” med ”dramatisk”, og det er såmænd nok også godt med en solid kerne af gode øl, hvorfra det specielle og ekstreme kan skille sig ud.

Tid til en øl - J-Craft Kyoto Fushimi

10. Februar 2017

Hvis man ikke altid er indstillet på at kunne rende ind i en øl, og derfor har en oplukker i sit nøgleknippe, så vil man glæde sig over kapslen på ”Kyoto Fushimi” fra det japanske brand J-Craft.  

Fushimi-Ku er en bydel i Kyoto og er især kendt for templet ”Fushimi Inari”, som min datter har sendt billeder fra.

På kapslen står der ”Kizakura” der er et gammelt sakebryggeri fra 1791. Det er deres logo, der pryder kapslen, men hvad de ellers har med øllet at gøre, ved jeg endnu ikke.

”J-Craft” er japansk håndværk, der sælges ud af landet. Det er keramik og glas, guitarer og knive og meget andet – og altså øl, der er lavet i samarbejde med flere forskellige bryggerier.

Den første øl var lavet i samarbejde med Ginka Kogen, der er specialiseret i weissbier og denne gang er det altså Kizakura, der laver sake og ligger i bydelen Fushimi-Ku. 

”Kyoto Fushima” er en red ale på 7,0% - med næsten samme farve som det berømte tempel. Den står flot klar i glasset – toppet af hvidt skum.. En frugtig duft med noter af bær. Den er frisk og livlig i munden og det frugtige kendetegner også smagen, hvor der også til sidst kommet et strejf af sød karamel.

Karakter 4