Tid til en øl - Mylius Erichsen Kölner

23. August 2016

”Kölsch” er en øltype, der kun må brygges i Köln. Den er beskyttet og må kun brygges i en omkreds af 70 km fra Kölns centrum. Derfor er Bryghuset Mylius-Erichsen fra Hvide Sande nødt til at kalde deres udgave af denne øltype for ”Kölner”

Egentlig hedder den ”Kölner Indlandsis” og der er da også en beskrivelse af indlandsisen på etiketten. Hvorfor?, tænkte jeg, indtil jeg kom i tanke om at Mylius-Erichsen var en af Danmarks stor grønlandfarere. Han foretog den store Danmarks-ekspedition i 1906, men omkom på Grønland i 1907, da de ikke nåede tilbage til basen inden foråret satte ind. Mylius Erichsen stammede fra Ringkøbing, og det var også her bryggeriet først havde til huse.

Under en ferie i Moselområdet for nogle år siden ( det er jo ikke helt i Köln ) fik jeg kendskab – og smag for den lette og frugtige kölsch. Jeg synes, det er en øl, der kræver opmærksomhed, for den springer ikke lige i struben på en og presser smagsindtryk ned i halsen. Den er let og fin, men yderst forfriskende en varm sommerdag på Mosel.

”Kölner” er ikke slet så tilbageholdende. Det er kraftigere i sit udtryk, men stadig med en frugtig aroma og smag. Den er på 4,8%, og fremstår ravfarvet og klar i glasset. Boblerne er dovne og skummet er hvidt og kraftigt. Den føles blød og en anelse doven. Der er brugt Hersbrückerhumle og det er måske det, der gør det til en kölsch.

Karakter 3+

Tid til en øl - Brekeriet Brillant

21. August 2016

Syrlighed og syrlighed er mange ting. Jeg beklager, at jeg ikke er så meget for ascorbinsyre, som jeg smagte i går, men den virker kunstig og bruges tit i øl, hvor jeg ikke synes den hører hjemme. Til gengæld er der andre øl, hvor syrligheden er en del af udtrykket. I mange belgiske ales er der en passende syrlighed og ligeså i den hypede Berliner Weisse.

Den belgiske saison har en vis tradition for syrlighed og det er denne type som det svenske bryggeri Brekeriet har kastet sig over. Det ligger i Landskrona, Skåne, men begyndte i 2012 i byen Gjurslöv udenfor Malmö. Det var de tre brødre Ek, der grundlagde bryggeriet – Fredrik, Christian og Andre. Deres specialitet er at alle øl er brygget med vildgær og bakterier. De skriver at alle deres øl er brygget med saccharomyces og brettanomyces.

JAAAAAAHHH – Danmark vinder Guld i håndbold – SÅDAN! TILLYKKE!!!!

Som man måske kan fornemme, kom der lige en OL-finale ind midt i denne anmeldelse. Fantastisk spændende kamp.

Men tilbage til emnet. Brekeriets saison ”Brillant” er også brygget med de to gærtyper og indeholder både byg- og hvedemalt. Den er en del af deres serie ”Wild Bunch”, der netop er kendetegnet ved at begge gærtyper er med.

Det er en bleggul øl på 5,5% med luftigt, hvidt skum. Den har en syrlig citrusaroma, der dog afdæmpes lidt af duft af mandarin. Den har en let snerpende fremtoning, men er ikke så skarp som forventet efter duftindtrykket. Efter det første syrlige angreb dukker en overraskende sødme op, hvor det netop er fine orangenoter, der dominerer – inden det til slut ender i mere syrlighed.

Man kan godt fornemme at det ikke er en spontangæret øl, men at der er en kontrolleret brug af vildgær.

Karakter 3+

Tid til en øl - Thisted Carnis

20. August 2016

Der er lige halvleg i den spændende OL-finale mellem Tyskland og Brasilien. Så kan jeg få skrevet lidt om aftenens øl.

Thisted Bryghus har sendt fire øl på markedet, der har taget navn efter den mad, de passer til. En glimrende ide. Vi skulle have et steak, og derfor valgte jeg ”Carnis” – der har en okse på etiketten og passer godt til rødt kød. ”Carnis” betyder da også kød.

Den beskrives som en mørk lagerøl på 5,8%. Den har en fin ravfarve og toppes af groft, hvidt skum. Duften er maltet med antydninger af karamel, hvilket lover godt. Jeg havde nok forestillet mig lidt i retning af en bockøl, men det er der ikke tale om. Der er tilsat ascorbinsyre, og det har jo sjældent gjort noget godt for en øl. Det er muligvis grunden til at den føles skarp og aggressiv, og det syrlige islæt overdøver desværre alle forsøg på at bringe malten frem. Jeg synes simpelthen ikke, den passer til rødt oksekød – prøv igen, for ideen er god.

Karakter 2+

Og så til 2. halvleg.

Tid til en øl - Anchor Brekle’s Brown

19. August 2016

Den nye ølrevolution begyndte, da Jimmy Carter i 1979 ophævede forbuddet på hjemmebrygning i USA. Straks begyndte man at eksperimentere i kældre og garager, og i 1981 så Sierra Nevada dagens lys og sendte fire øl på markedet, der satte nye standarter.

Men faktisk var der sket noget tilsvarende 10 år før i San Francisco. Her var det bare ikke et mikrobryggeri, men et gammelt bryggeri fra 1871, der sendte fire nyskabende øl på markedet. Det var bryggeriet Anchor.

I starten af 1850’erne ankom Gottlieb Brekle til San Francisco. Her opkøbte han i 1871 en ”beer-and-billard” saloon og omdannedede den til et bryggeri. I 1896 omdøbte han bryggeriet til Anchor. Anchor havde i slutningen af 1960’erne problemer, og besluttede at lukke. Det var det sidste bryggeri i USA, der stadig bryggede Steambeer, og det blev for meget for Fritz Maytag, der elskede denne øltype. Så han opkøbte bryggeriet ( hans far var efter sigende mangemillionær ) og omlagde produktionen, fik styr på finanserne og sendte i slutningen af 1975 de fire øl på markedet, samt en juleøl. ”Steambeer”, ”Liberty Ale”, ”Porter” og ”Old Foghorn”

Nu har de sendt en brown ale på markedet for at hylde deres første brygger – en øl der bærer navnet ”Brekle’s Brown”. Det er en ”all-malt single-hop” ale, for der er kun brugt den fine citrahumle.

Det er en flot, nøddebrun øl på 6,0%, Den har små livlige bobler og kraftigt beige skum på toppen. Der er en god duft af karamel og frugtig humle. Citra giver en note af eksotisk frugt som mango og papaja. Den er letdrikkelig og frisk i munden. Der indledes med sødme og en let syrlighed og slutter af med humlesmagen, der ikke er skarp og aggressiv, men netop præget af eksotisk frugt. Bitterheden er ikke høj, men giver en fin balance.

Karakter 4

Tid til en øl - Riegele Speziator / Thisted Piscis

15. August 2016

I dag kom min flinke nabo og hjalp med at spule taget med algefjerner, så den store belægning kan forsvinde. En højtryksrenser og en lang stang fik det hele ordnet på en god halv times tid. Han kan godt lide mørkt øl, så bagefter tog vi en doppelbock på terrassen.

Bisgaard Vinhandel i Støvring har et stort udvalg af tyske øl, og da vi uddelte ølmærker fra danske ølentusiaster, benyttede jeg lejligheden til at købe et par doppelbock med hjem.

Brauerei Riegele blev grundlagt i 1884, da Sebastian Riegele købte værtshuset ”Zum goldenen Ross”, som han var seniorpartner i. Bryggeriet ligger i Augsburg, men flyttede i 1911 udenfor byen i en ny bygning. De brygger en traditionel serie med kendte tyske øltyper, men eksperimenterer også med en anden serie med IPA og pale ales.

I den traditionelle serie er der naturligvis også en doppelbock – med navnet ”Speziator”.

Da Paulaner fik patent på navnet ”Salvator” til deres doppelbock, fandt de andre bryggerier på andre betegnelser, der sluttede med ”–ator”. ”Maximator”, ”Jubilator” og i dette tilfælde ”Speziator”.

Det er en meget mørk øl på 7,5%. Lysebrunt skum lægger sig på toppen. Duften er maltet med noter af mørkt brød. Det er en lettere tyktflydende øl med god mundfylde. Smagen er sødlig, maltet, og man aner lidt karamelbolcher med kaffe i slutningen.

Karakter 4

Til aften fik vi en dejlig fiskeret, og så var det naturligt at åbne ”Piscis” fra den nye serie fra Thisted Bryghus. I den lokale Brugs kan man købe fire forskellige øl beregnet til maden. ”Piscis” til fisken – ”Porcus” til gris og kylling – ”Carnis” til oksekødet og ”Caseus” til de gamle oste.

”Piscis” er en ale –brygget med cascade humle. Jeg havde nok forventet en kraftigere grape/citrussmag på den baggrund, men den finder jeg ikke.

Det er en flot gylden øl med livlige bobler og kraftigt hvidt skum. Aromaen er præget af lys frugt – måske med en anelse citrus. Den er venlig og blød i munden. Smagen er let med antydning af frugt , græs og melon. Egentlig mere passende til fiskeretten end den pågående pale ale med cascade, som jeg havde forventet. Alkohol 6,2%

Karakter 3+

Tid til en øl - Vossabrygg Yr Vossing

14. August 2016

På sådan en solskinsdag åbnede jeg en orangegylden norsk øl fra bryggeriet Vossabrygg. Det er egentligt Handverksbryggeriet ( tidligere Voss Bryggeri ), der producerer forskellige lokale serier – Vossabrygg, Sognebrygg, Hardangerbrygg og Bergenbrygg. Handverksbryggeriet har et samarbejde med Vossakjøt om kvalitetsprodukter fra lokale leverandører.

”Yr Vossing” er en orangegylden ale på 4,7%. Det er en sommerfrisk øl til ”skøre vossingere” ( som navnet måske betyder ( mit norske bokmål er ikke så godt )). Øllet er ufiltreret og så sløret at man næsten ikke kan se de langsomme små bobler. Den ser lettere doven ud, men føles frisk og sommerlig. Duft af orangefrugt og citrushumle. Let orangesmag i starten, men så tager en skarp humlebitterhed over g bliver hængende i lang tid.

Karakter 3+

Ægir Lindisfarne

13. August 2016

Bryggeriet Ægir ligger i Flåm i bunden af Sognefjorden i Norge. Flåm er en lille by omgivet på tre sider af stejle fjeldsider. Nu er der tunneller gennem bjergene, men tidligere har der kun været adgang fra søvejen. Og Sognefjorden er dyb, selv helt inde i bunden. Et par gange om ugen lægger store krydstogtskibe til kaj i byen.

Så myldrer turisterne ud, så der er såmænd en del liv i byen. Der er en banegård og flere turistbutikker, et par cafeer og en campingplads, hvor vi boede for en nat. Og så er der altså et bryghus/brewpub.

Ægirs brewpub er indrettet som et gammelt vikingehus. Der er pub i underetagen og restaurant på første sal. Turisterne spiser ombord på skibet, men er gerne inde og smage på det gode norske øl. Derfor kunne vi også komme til at spise i restauranten.

Man kan ikke bestille bord, men man kan komme på en venteliste, så man kommer foran i køen, når man møder op. Man må altså pænt vente til der bliver et bord ledigt. Det er bartenderen, der også skal vise restaurantgæsterne op på første sal og så må folk stå og vente på deres øl i baren. Det er lidt upraktisk.

Vi blev skrevet på venteliste og gik derefter ud – og ind igen i den meget lille butik, der ligger i samme bygning. Der er en anden indgang, for nu er det ikke restaurant, og priserne er også mere fornuftige – ca. 50 kr. for 50 cl. Der er ikke mange øl til salg, for man kan ikke købe øl over 4,7%. Seks øl hvoraf jeg tidligere havde smagt ”Bøyla” og ”Sumbel”. Det er såmænd bartenderen, der står for salget i butikken. Der er glasvæg ind til pubben, så han kan se, når der er kunder, men han skal jo lige have tid, før han kommer. Og han har travlt – der er bestemt ikke tid til at hyggesnakke. Jeg købte de fire øl, jeg ikke kendte, og så gik vi en tur i byen, inden vi skulle spise.

Ventelisten fungerede fint. Da vi kom tilbage, blev vi hurtigt vist til vores bord på første sal.

Det er en vikingemenu – med et fint spisekort. Det er muligt at bestille en ”vikingeplanke” med fem små retter og med fem udvalgte øl til. Det er de fem øl, de har på fad, og jeg havde jo smagt de to af dem og lige købt to andre, så vi valgte i stedet fra kortet. Min datter bestilte en hjorteburger med blåbærmousse ( ”Harald Hårfager” ), og vi andre fik ølmarinerede spareribs med coleslaw og Ægirdressing ( ”Ribbein Ragnarok” ). Det var mad af meget høj klasse. Kødet faldt fra benene uden besvær, og tilbehøret var raffineret og velsmagende.

Jeg købte en ”Lindisfarne” til maden.

Det er en skotsk ale på 7,0%. Den er mørk med et rødligt skær. Ægirs glas er formet som det fine Aventinusglas fra Schneider. Den har en dejlig maltet duft med mørk frugt og en let røgnote. Vikingerne brændte jo også med jævne mellemrum klosteret på den skotske ø Lindisfarne ned, så det giver god mening. Det er en behagelig øl. Sødlig maltet med blomme og sveske, et skarpt strejf af egetræ og en let røget smag af nedbrændt kloster. En øl der passede vældig godt til maden.

Karakter 4

Vi skulle da også lige have en dessert inden vi skulle tilbage til teltet, og vi bestilte alle tre en ”Sjokoladeganach Kake Frigg”. Og her lykkedes det faktisk at overgå niveauet fra hovedretten. En utrolig palet af smagsnuancer. Desværre kunne vi ikke smage de to andre desserter, der også lød spændende, for nu var vi stopmætte. Min datter og jeg bestilte 10 cl porter til, men da de var udgået for ”Sumbel” blev det i stedet til deres nut brown ale - ” Nagelfare” på 4,7%. Den var sød og god, og passede glimrende til desserten.

Der var vældig godt besøgt på pubben, og der er liv i den lille by – meget modsat andre af de norske småbyer vi så. Det skyldes naturligvis det gode øl fra Ægir Bryggeriet.

Tid til en øl - James Squire Four Wives

1. August 2016 

James Squire hævdes at være Australiens første brygger. Han var med på det første skib med straffefanger, der anløb Australiens kyst. Han elskede eventyr og at brygge øl – næsten lige så meget som han elskede kvinder. Han havde en kone og tre elskerinder på samme tid og alle var betænkt i hans testamente - men australierne arvede øllet.

Det er nu ikke fordi dette bryggeri kan føre sin historie så langt tilbage. I 1988 etablerede Chuck Hahn et mikrobryggeri i eget navn – Hahn Brewery. Det fik i 1993 økonomisk støtte af Lion Nathan og blev i ’98 en del af Lion Nathan Group under navnet Malt Shovel Brewery. Bryggeriet ligger i Camperdown, New South Wales.

De er kendt for deres serie ”James Squire” med seks forskellige øl. Deres pilsener - ”Four Wives” -har vundet flere priser. Det er en smuk korngylden øl med utroligt mange bobler, der danner en flot hvid skumkrone. Den er brygget af Pale- og Munich malt og tilsat Saaz humle og den holder 5,0% i styrke. Duft af korn og mørkt brød. Den føles frisk, men smagen er mørkere – minder lidt i retning af classic – med brødnoter og en krydret, let pebret smag. Vældig god til maden.

Karakter 3+