16. Maj 2015
Fredag
var der ølsmagning med vennerne – lørdag var der ølsmagning hos Ølentusiasterne.
Emnet var Nordisk Øl, og jeg skulle præsentere øllet sammen med Tom
Christensen, der på Facebook og i nyhedsbreve er kendt som ”Ølmanden fra
Svenstrup”.
Det
viste sig, at det var svært at skaffe nordisk øl til byen.
Finsk øl var helt
umuligt, og Vinspecialisten kunne ikke skaffe øl fra mange forskellige
bryggerier, så vi besluttede at koncentrere os om et enkelt bryggeri fra hvert
land – næsten.
Vi
smagte øllene i blandet rækkefølge, men jeg har samlet dem i nationer, og
lægger ud med de islandske øl. Det var Tom, der stod for den del, da han har
rejst en del på Island. Af en eller anden grund, glente jeg fuldstændig at tage
billeder af øllet, men heldigvis tog vores formand nogle stemningsbilleder, som
man kan se.
Den
første islandske øl var ”Black Death” fra Viking. Black Death er oprindeligt
navnet på en islandsk brændevin, men fås nu også som øl. Den sorte etiket viser
et kranium med en høj hat og et par
guitarer ( Slash var på et tidspunkt stor fan af brændevinen ). Bryggeriet
Viking ligger i den nordlige by Akureyri.
Vi
fik historien om ”det islandske spiritusforbud” der trådte i kraft i 1908 – med
fuldt effekt fra 1915. På et tidspunkt blev englænderne og amerikanerne interesserede
i Island, men de ville gerne kunne nyde spiritus, så i 1935 tillod man vi og
stærk spiritus i landet. Men øl over 2,5% var stadig bandlyst. Begrundelsen var
at det var billigere end spiritus, og dermed ville arbejdere og fattigfolk kunne
drikke sig fra sans og samling. Først i 1989 blev forbuddet ophævet.
”Black
Death” er en baltisk porter – i retning af en schwarzbier. Den er på 5,8% og
kulsort. Duften er brændt malt og antydning af kaffe. Den er let i munden med
en del kulsyre. Smag af ristet malt, ikke meget sødme – nærmest som en dry
stout.
Karakter
3+
Derefter
fulgte en ekstra øl, som Tom selv havde haft stående hjemme i kælderen. ”Jola
Björ” fra Ölvisholt Brugghùs i Selfoss. En bockøl på 6,5% - og endda en røget
udgave med hytterøget malt ( hvad det så lige betyder ). Bitterheden er lav –
der er brugt First Gold og Fuggles. Sød, maltet og med en ikke alt for kraftig
røgsmag.
Karakter
3+
De
to sidste øl var fra Borg Brugghùs i Reykjavik. En gammel saga fortæller om Egill
Skallagrimson, der blev født i 910 og blev ved fødsel spået en stor fremtid.
Han drog i viking og vendte senere tilbage til Island, hvor han blev høvding i
Borgarfirdi. Han var en stor ynder af mjød og der er flere historier om hans
drikkeri. Han ville givetvis kunne lide øllet fra Borg Brugghus.
Vi
fik en anden øl, end det var planlagt. Det blev til ”Greta” – Bryg nr. 27. Det
er en baltisk porter på 7,3%. Der er
brugt malt af både byg, hvede og rug. Den er sort med smag af lakrids og
chokolade.
Karakter
4
Den
sidste af de islandske øl var også fra Borg. ”AStrikur”, hvor alt står på
hovedet på en regnbuefarvet etiket. Det er en kraftig belgisk ale på 10,6% og ”Astrikur”
er det islandske navn på den gæve lille galler Asterix. Det er de belgiske
frugtnoter af blomme og fersken, der sammen med sødlige sukkerindtryk dominerer
øllet. Alkoholen træder også i karakter, men den virker ikke ubehagelig sprittet.
En godt belgisk bud fra det høje nord.
Karakter
4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar