Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

fredag den 30. januar 2015

Tid til en øl - Siren Broken Dreams ( Jack Daniels )


30. Januar 2015

Hele ideen med mikrobryggerier en masse  findes næsten kun i USA og Danmark. Andre lande er naturligvis også hoppet med på bølgen, men de tre store øllande – Tyskland, Belgien og England – har ikke været så meget med. Mest fordi de har så mange små etablerede bryggerier, der hver især lavet spændende kvalitetsøl. Belgien er nok det land, der tidligst var ude med nogle nye, unge bryggere ( De dolles, De Struise, The Musketeers for at nævne nogle ), og på det sidste har England også fostret nogle nye innovative bryggerier. Et af disse er Siren Craft Brew fra Berkshire vest for London.

Bryggeriets tidslinie går tilbage til 8000 b.c. hvor sirenerne optræder i Homers Odyseen. Deres stemmer væver sig sammen og fortryller folk ( med forlis til følge ), og på samme måde væver bryggeriet sine fire ingredienser sammen til at fortrylle folk med godt øl ( forhåbentligt uden at lede dem i fordærv )

Fra 8000 bc til 2010 fornemmer folk sirenernes indflydelse, men ingen ved helt, hvad der forergår.

2010 – Darron Ansley indfanger sirenernes ånd i sine øl.

2012 – Siren Craft Brew skabes.

Hvert bryg er individuel - med sin egen hemmelighed, Hvert bryg er en smule farligt. Der er fire kernebryg – ”Liquid Mistress” – ”Undercurrent” – ”Sound Wave” og ”Broken Dreams”. Den sidste er en ”breakfast stout” på 6,0%, men i 2014 kom den i en udgave, der var lagret på bourbon-fade. Denne udgave er på 7,4% og lagret på fire forskellige fade ( Jack Daniels, Buffalo Trace, Jim Bean og Heaven Hill ) samt en Grand Cru, hvor alle fire fade er blandet.

Vi havde fået fat i Jack Danielsudgaven hos Vinspecialisten, og det viste sig at være en af aftenens bedste øl. Den er kulsort med lysebrunt skum. Aromaen er præget af ristet kaffe, sødlig laktose og en let alkoholnote. Fyldig og varmende i munden, og med en smag af ristet malt, cafe latte og vanilje. Man kan fornemme den skarpe smag af bourbonfadet, men det hænger vældig fint sammen resten.

Karakter 5


onsdag den 28. januar 2015

Tid til en øl - High Water Blind Spot


28. Januar 2015

Steve Altimari har været brygger i 15 år, men det er kun fire år siden, han grundlagde High Water Brewing Co. Hvis man oversætter efternavnet en smule løst, betyder ”alti” ”høj” og ”mari” bliver til ”hav” eller ”vand” – altså ”altimari” bliver til ”High Water”. Bryggeriet ligger i Chico, California, hvor også Sierra Nevada har til huse, men der er også en afdeling i Pittsburg, der producerer deres egen serie af fadøl.

”Blind Spot” er en Winter Warmer, der oprindeligt var planlagt som en old ale. Men da brygdagen nærmede sig, besluttede Steve at tilsætte krydderier - noget han ellers ikke er så glad for. Som han skriver på etiketten: ” I hope you enjoy the amount I have chosen for this recipe.” Det er tørret ingefær, kardemomme, stjerneanis og grain of paradise, der så vidt jeg har forstået er en slags afrikansk peber. Alkoholprocent 8.2% og IBU 20.

”Blind Spot” var den fjerde øl ved fødseldagssmagningen, og alle var en smule forbeholdne, da vi havde indsnuset aromaen, der umiddelbart er en smule mærkelig. Der er jo forskellige krydderier i, men ingen af den trådte tydeligt frem, men de blandede til en lidt mystisk duft. Smagen var også grumset – i hvert fald i starten, men efterhånden kom jeg til at synes godt om smagen. Der trådte da også lidt lakrids ( anis ) og ingefær frem på paletten. Det var en øl, der delte meningerne en del. Nogle satte den højt og andre helt til sidst, så den skal man vist selv opleve for at danne sig en mening. Men den vinder ved gentagen indtagelse.

Karakter 3+  


tirsdag den 27. januar 2015

Tid til en øl - Flying Couch Green Velvet


27. Januar 2015

Den anden øl til lørdagens fødselsdagssmagning var ”Tres Blueberry Stout” fra amerikanske Dark Horse Brewing Co. Den er en dejlig blød og rund stout, og jeg kunne bedre fornemme blåbær denne gang, end da jeg beskrev den tidligere.

Til fødselsdagen var der kreeret fine bordkort som ølflasker.

 
Da værten/fødselaren jo er glad for det mere humlede, havde jeg valgt endnu en IPA, som jeg håbede var kraftigere, men det viste sig ikke at stemme.
 
Flying Couch er grundlagt af Peter Sonne og Jannik Sahlholdt. Peter er ydermere brygger på Halsnæs Bryghus og Nørrebro Bryghus. Jannik har været ølchef på Ølbaren og Mikkeller Bar.
 
”Green Velvet” er deres første flaskeøl fra 2012. Den er brygget på Herslev Bryghus, for Flying Couch er et fantombryggeri, der i hvert fald dengang ikke havde egne faciliteter.
 
Det er en IPA på 7,0%. Den har en fin gylden farve, men den er ufiltreret, så den fremstår naturligvis ikke klar. Aromaen er afrundet og ikke så sprudlende frisk som Amagers, men her er mere asiatisk præg med lemon og citron. Den har en blød fremtoning, der passer godt til navnet – ”grønt fløjl”. Bitterheden er også mere afdæmpet, end jeg havde forventet, men helheden er god og balanceret.
 
Karakter 3+
 

mandag den 26. januar 2015

Tid til en øl - Amager / Cigar City Orange Crush



26. Januar 2015

I lørdags var jeg til 50 års fødselsdag hos en af mine nærmeste venner. Det blev en aften, hvor der var disket op med dejlig mad og hyggeligt selskab ( overvejende mænd ). Jeg var blevet spurgt, om jeg ville holde en ølsmagning som indledning til maden, så jeg havde fundet fem øl frem – plus tre til maden. Jeg havde taget mine små glas med fra ”Aalborg Beerwalk” og forskellige Ølfestivaler, så vi kunne få den rette mængde. Kammeraten er glad for IPA’er og til gengæld ikke så glad for Weissbier, så det bar ølsammensætningen naturligvis præg af.

Vi lagde ud med en ”session IPA” fra Amager Bryghus – ”Orange Crush” på 5,0%. Begrebet betyder, at mange kan drikke flere efter hinanden ( in session ), fordi procenten ikke er så høj. Men der kan godt være gang i både smag og bitterhed.

Amager Bryghus havde til Den Amerikanske Uafhængighedsdag ( 4. Juli ) lavet 4 samarbejdsbryg med amerikanske bryggerier. En stout med Jester King – en IPA med Surly Brewing – en saison med Prarie Artisan Ales og altså en Session IPA med Cigar City.

Egentlig var det ikke meningen, at Cigar City skulle have været med, da de tidligere har brygget ”Xiquic and the Hero Twins”, men brygger Wayne Wambles meddelte, at han kom til CBC og syntes det kunne være fint med et fælles bryg. Og det blev til denne fine IPA med Citra, Mosaic og Simcoe humle, samt den hemmelige ingrediens - amerikansk appelsinskræl ( når man skriver det på etiketten er den ikke så hemmelig endda ).

Den har en smuk orangegylden farve og aromaen ramte alle på lang afstand. Alle reagerede positivt på den kraftige duft af grape og orange, der steg op fra glasset. Den aftager efter nogen tid, men man er allerede velvilligt indstillet, når man tager den første tår. Den er let at drikke, men bider dog lidt fra sig, og orangesmagen træder frem sammen med grape og lidt eksotisk frugt. Men det giver en frugtig læskende fremtoning. Derefter trænger bitterheden igennem – måske lidt for kraftig, men på den anden side skal det jo være en IPA og ikke en pale ale. Bitter afslutning.

Karakter 4

Det skal lige nævnes at ”Orange Crush” også er navnet på en canadisk sodavand i stil med Fanta. Bare så man ikke tager fejl ved indkøb. Tag den med vikingen og appelsinskjoldet. Det er Simon Hartvig Daugaard, der har lavet den fede etiket.

 

onsdag den 21. januar 2015

Tid til en øl -Fuerteventura II


21. Januar 2015

”El Sombrero” er navnet på en restaurant i Corralejo, Fuerteventura. Et spændende sted, hvor man – udover fondue – kan få maden serveret på alternative måder. Bland andet ved af klaske kødet fast på en ”sombrero”. Så steges det og kødsaften siver ned i grønsagerne på hatteskyggen. Vi fik også prøvet ”La Horca del Pirata” ( Piratgalgen ), hvor kødet spides på en opvarmet metalklods, der hænger i en galge. Flamberet ved bordet.
   
                   
 
Metoderne var i hvert fald anderledes, og kødet var udmærket. Jeg er nødt til at skrive om dette, for øllet var ikke specielt – i hvert fald ikke, hvis man har tilbragt mere end en ferie på Kanarieøerne. Det er Dorada eller Tropical.

I de lokale supermarkeder kan man finde udenlandske øl, men jeg har set større udvalg end på Fuerteventura.

 

Vi fandt en let engelsk ale til frokost –”Tetley’s Original”, der er et andet navn for ”Tetley’s Smoothflow”. ”Smoothflow” har bare en lille nitrogen-widget, det danner det fløjlsbløde skum. Selvom denne mangler i ”Original”, har man alligevel en fornemmelse at softness.
Bryggeriet ligger i Hunslett – en forstad til Leeds i West Yorkshire. Det blev grundlagt af Joshua Tetley i 1822, men blev overtaget af Melbourne Brewery i 1960 og Carlsberg i 1998.
Tetley’s er det næststørste ale-brand i verden efter John Smith ( som også kan købes i Corralejo )
Alkoholprocenten er på 3,6% og jeg var en smule overrasket over den friskhed og smag, der var tilstede. Den lægger sig ganske på linje med de andre øl, man kan købe på øen, men havde alligevel lidt mere at byde på end de lokale lagerøl. Ikke dårligt af en 3,6% øl.
Karakter 3
 
Tysk øl er også pænt repræsenteret i Spanien. Oettinger har flere øl på hylderne, men vi valgte en ”Super Forte” på 8,9% - måske for at modsvare Tetley’s. Oettinger er Tysklands bedst sælgende brand. Hovedbryggeriet ligger i Bayern, men der er også bryggerier i Rhinlandet. Det blev grundlagt i 1333 under navnet ”Forstquellbrauerei”, men skiftede i 1731 navn til ”Das Fürstliche Brauhaus zu Oettingen”.
 
Det er et af de billigste bryggerier i Tyskland. De reklamerer ikke – de har ingen mellemhandlere, og det er ekstremt industrialiseret. ( de har kun 1150 medarbejdere ). At øllet faktisk kan drikkes, siger noget om, at Tysklands bundniveau er ret højt.
 
”Super Forte” er en kraftig, let sprittet øl med en sødlig smag. Den minder på mange måder om danske guldøl i samme kaliber, men er rundere og - trods alt – bedre balanceret. Der er dog ingen grund til at den er så stærk. Det havde været bedre uden det sprittede indtryk
 
Karakter 2+
 






lørdag den 17. januar 2015

Tid til en øl - Furteventura






17. Januar 2015

Nytåret fejrede vi på Fuerteventura sammen med vores unge mennesker. Det er lidt underligt at gå rundt i høj sol og se på både palmer og juletræer, men de fejrer jo julen indtil Hellig Tre Konger.

 
Nytårsaften stod vi på den centrale plads, hvor der blev talt ned til midnat, men det store fyrværkeri var der ikke noget af. Det er ikke tilladt at private fyrer raketter af, så det var et enkelt hotel, der sendte en raket af i ny og næ. Men der var DJ og masser af mennesker, så der var liv nok i byen. Vi satte os på en af de små pubber og fik en drink og en øl.
Det er ikke det store udvalg af øl på De Kanariske Øer. Vi fik ofte de lokale øl ”Dorada” og ”Tropical”, men jeg fandt da et par øl jeg ikke kendte i de lokale butikker. Der er faktisk også et belgisk ølhus i Corralejo, hvor vi boede, men det havde åbenbart nytårslukket.
 
Vi havde en lille lejlighed med egen have og swimmingpool ( lille og kold, men vi kom dog i ), så vi kunne lave mad til morgen og frokost. Så kunne vi jo prøve de lokale ølspecialiteter. Det er mest udenlandske øl der er specialiteter i butikkerne.
”Schlappe-Seppel Dunkel” brygges af Eder & Heylands Brauerei i Grossostheim, Tyskland. De overtog bryggeriet Schlappe-Seppel i 1975, og dette bryggeri stammer fra 1803.
Historien fortæller at da Kong Gustav af Sverige indtog Aschaffenburg i 1631 var det ikke til at opdrive godt øl i byen. Så der udgik en befaling at der skulle brygges øl til kongen. Det blev Joseph Lögler - der var krigsinvalid med lamme ben – der løste opgaven, og fik brygget øl til kongen og de svenske soldater. I 1803 overdrog Kurfyrst Karl Theodor von Dalberg bryggerrettighederne til Schlappe-Seppel i al evighed.
Deres ”Dunkel” er en noget sødlig øl med smag af malt og brød. Der kan godt være lidt hvidtøl over aromaen, men det træder ikke frem i smagen. Det er ikke nogen udpræget bitterhed til stede.
Karakter 3
 
Cruzcampo er en spansk øl fra Sevilla. Jeg har tidligere skrevet om deres pilsner, men denne gang er det ”Gran Reserva” på 6,4%. Desværre er deres hjemmeside på spansk, så oplysningerne er sparsomme. I 2009 vandt den titlen som ”Worlds Best Bock” ved WBA, og det er en glimrende øl. Den har en god fylde, og en behagelig smag, hvor karamel og lidt mørke bær gør sig gældende.
Karakter 3+

lørdag den 10. januar 2015

Tid til en øl - Løkken Bryghus Rajfog


10. Januar 2015

Rajfog” er et gammelt vendelbo-ord for – ifølge etiketten – en snestorm, hvor himmel og jord står i et. Nu er jeg ikke oprindeligt fra selve Vendsyssel, så ordet har for mig altid stået for ”storm med regn, sne, slud eller sjask” – altså et rigtigt gedigent møjvejr. Faktisk ligesom det har været i dag.Vi løb endda ind i en kraftig haglbyge, da jeg kørte min datter hjem for lidt siden.

Sådan en dag er det godt at sidde indendøre med en øl fra Løkken Bryghus. ”Rajfog” er deres bud på en bockøl til at lune sig på.
 
Den er på 6,0% og den har en smuk kobberfarve. Masser af bittesmå bobler og toppet af kraftigt, hvidt skum. Duften er sødlig med megen malt – lidt i retning af hvidtøl. Den har en god fylde og selvom smagen også er sødlig, er der ikke kvalm hvidtøl over den. Det er malt, karamel og måske
en lille anelse sød lakrids. En udmærket øl – især hvis man ikke har noget imod det søde. ”Rajfog” er klart bedre indvortes end udvortes.

Karakter 4

fredag den 9. januar 2015

Tid til en øl - Beavertown Gamma Ray / Smog Rocket


9. Januar 2015

I dag åbnede Basement BeerBar for syv haner med øl fra engelske mikrobryggerier – Siren, Redchurch, Oakham og Beavertown.

Beavertown åbnede i 2011, da Logan Plant begyndte at brygge i Duke’s Brew and Que – i De Beauvoir, London. Området De Beauvoir bliver kaldt Beavertown i den lokale cockneyaccent. I 2013 flyttede de til nye omgivelser, og igen i 2014 til de nuværende i Tottenham Hale.

På deres hjemmeside kan man følge en blog med masser af billeder og man kan heldigvis også læse om deres øl.

Basement Beerbar var vel besøgt i dag, og flere havde sat sig for at smage de syv bryg, men jeg var kørende, så jeg beherskede mig til kun at smage to. Men så er der jo basis for et genbesøg.

”Gamma Ray” beskrives som en ”american pale ale” på 5,4%. Jeg vedhæfter lige et billede af etiketten

 
Gamma stråling er helt klart ikke til at spøge med, men måske kan man hærde sig ved at indtage det flydende.
Det er en flot gylden øl med kraftigt, hvidt skum. Den har en dejlig eksotisk duft af humle. ( Columbus, Bravo, Amarillo, Citra og Calypso ). Den er tørhumlet i flere dage. Den virker aggressiv og pågående i munden med et godt bid. Der sluttes af med en markant bitterhed ( 55 IBU )
Karakter 4
 

Beavertown var også repræsenteret med ”Neck Oil” og ”Smog Rocket”. Jeg valgte den røgede porter, også på 5,4%. Den er inspireret af den industrielle revolution, der fyldte London med smog – dengang porter var folkets øl. Etiketten bærer også præg at luftangreb med røgbomber fra 2. Verdenskrig.

Det er en kulsort øl med lysebrunt, blødt skum. Den har en fin duft af brænderøg. Der er brugt ni forskellige malte – deriblandt røgmalt fra Bamberg. Den føles først blød, men begynder langsomt at syde i munden. Røgsmagen er tydelig – mere udbrændt carport end lejrbål, men indtrykket mildnes efterhånden. Der sluttes af med en næsten bæragtig note, men det er stadig røgen der fornemmes i eftersmagen. Chinook og Magnum humle ( IBU 29 )
Karakter 4