Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

torsdag den 13. februar 2014

Tid til en øl - Ugly Duck Putin


13. Februar 2014

Hammer og segl pryder denne Russian Imperial Wheat Stout fra Ugly Duck. Men det er ikke den røde farve, der ses, men derimod den hvide vinterfarve fra De Olympiske Lege i Sochi. Og det er jo den russiske præsident Putin, der med vold og magt har fået de olympiske anlæg op at stå. Så denne ”Putin” er meget aktuel i denne tid.

Det er ikke så meget Vinter-OL, jeg får set, for det er mest om formiddagen, jeg har mulighed for at se fjernsyn. Der er det curling og især skihop-disciplinen Slopestyle jeg har set og det er fantastisk at se, hvordan de flyver rundt i luften med loop og spin. Jeg skal slet ikke gøre mig klog på de præcise navne på øvelserne, men det gør kommentatoren i udpræget grad, og det de foretager sig har så langt et navn, at han ikke kan nå at sige det, før de har lavet næste hop.

Det må indrømmes, at anlæggene ser flotte ud – bare ærgerligt at det er på bekostning af lokalbefolkningen.

Ugly Duck har en længere beskrivelse af præsident Putin på etiketten. Nogle ser ham som Tarzan – og han kan godt lide at optræde i bar overkrop, mens han laver rigtige mandfolketing. Andre ser ham mere som en tvillingebror til Darth Vader.

 ”Dette er ikke en hyldest til Vladimir, men en hyldest til ”Putin” – vores nye Imperial Wheat Stout”. Og så skulle den vel have et russisk navn.

Det er en kulsort øl med kraftigt brunt skum, Duft af chokolade og ristet kaffe. Blød og fyldig. Smagen er lidt sødlig – igen er der chokolade og der er også en lidt sødlig røgnote fra en lejrbål. En glimrende stout, der dog ikke helt står mål med deres ”Vanilla Coffee Porter” fra sidste år. Men ”Putin” er skam med i finalen om ”Årets Øl 2013”

Karakter 4


tirsdag den 11. februar 2014

Tid til en øl - Fuller’s Old Winter Ale


11. Februar 2014

Fuller’s ”Old winter Ale” har jeg såmænd skrevet om en gang tidligere, men det er et par år siden, så nu dukker den frem igen. Om det er fordi vinteren går på hæld ved jeg ikke, men Salling i Aalborg har haft tilbud på 2 for 50 kr – af både Fuller’s og Samuel Smith’ vinterbryg. Og det er jo gode øl, så hvorfor ikke erhverve et par stykker.

”Old Winter Ale” er en strong ale på 5,3%. Brygget med krystalmalt og humletyperne Target, Challenger og Northdown, hvilket er en blanding som Fuller’s ofte tyr til. Det er relativt nye humletyper, der er mere sygdomsresistente end de gamle typer som Goldings og Fuggle.

Det er en rødgylden øl med få dovne bobler. Kraftigt beige skum, der sætter sig på siderne af glasset. Dejlig duft af karamel og engelsk solbærvingummi. Der er en frugtig let syrlig indledning, derefter bliver den mere maltdomineret, og til sidst er det en tydelig og markant bitterhed, der afslutter. En varieret øl, der dog ikke virker særlig julet eller vintervarmende. Her fungerer Samuel Smith bedre.

Karakter 3+

 


mandag den 10. februar 2014

Tid til en øl - Bøllingsø Hedehvede


10. Februar 2014

Bøllingsø Bryghus har til huse i den gamle kro i Engesvang – mellem Silkeborg og Ikast. Altså midt på den jyske hede, og derfor er det også naturligt at heden indgår i bryggeriets øl. Hvadenten der er tilsat ingredienser – som lyng i ”Lyng Else” eller om det bare er et catchy navn som ”Hedehvede”.

Sidstnævnte er en hvedeøl i sydtysk stil, men tilsat koriander i belgisk stil, så det er lidt at en fussionsøl. Der er brugt Hersbrucker Humle og tysk hvedeølsgær. Og det er da også det tyske indslag, der slår igennem.

Det er en klar, strågylden øl på 5,0%. Der er spredte bobler og kraftigt, hvidt skum på toppen. Det er hvedeølsaroma med kryddernellike, og blomster fra heden – måske lidt lyng. Men det er vist bare indtryk fra navnet. Det er sikkert korianderen der spiller ind. Blødt skum, frisk fornemmelse. Smagen er ikke så langvarig, men behagelig uden at ville noget specielt. En udmærket forårsforfriskning om et par måneder, og udmærket til aftenens fiskeret.

Karakter 3


lørdag den 1. februar 2014

Tid til en øl - Ayinger Winterbock


1. Februar 2014

I går var jeg afsted for at fortælle om nogle øl i en af mine venners netværksgruppe. Det blev den gevaldig hyggelig aften med god mad og drikke - og en lille ølsmagning oveni.

Den første øl var ”Strong Suffolk” fra Greene King – en øl som alle kunne lide, men ingen kunne huske senere på aftenen. Derefter ”Nelson” fra Ugly Duck – en pale ale humlet med Nelson Sauvin humle. Det var det bedste for en deltager og nærmest udrikkelig for en anden. Humle er en uforudsigelig ting. Opfattelsen af øllene byttede så fuldstændig plads ved den næste øl – ”Winterbock” fra Ayinger i Tyskland.

Ayinger ”Winterbock” er en dobbeltbock på 6,7%. Det er samme procent som deres fremragende ”Celebrator”. Men selvom ”Celebrator” er sød, er denne endnu sødere, hvilket nok er grunden til at humleelskeren syntes, at den var svær at komme igennem. Nu har jeg jo sjældent haft et decideret problem med søde øl, så jeg synes, den er fin. Den passer godt til det kolde vintervejr, vi har for tiden.

Det er en sort øl med lysebrunt skum. Duften er præget af ristet malt og sødme. Den har en god mundfylde, og virker næsten varmende. Smagen er ristet malt, sødme – nærmest som sukker ( hvilket ikke er tilsat – Reinheitsgebot ). Denne sødme bliver ikke helt modsvaret at noget anden og er det mest dominerende træk ved smagen. Ingen nævneværdig bitterhed.

Karakter 4

Derefter fulgte ”Orval”, der faldt i god jord med sin let syrlige profil. Ikke at alle syntes det var den bedste øl de havde smagt, men de fandt den interessant. Derefter kom der mad – pølsebord fra Fandanko og lasagne. Værten havde fundet et par gode øl frem – bla. Salvator, Newcastle Brown og Sherherds Neame Double Stout.

Efter maden fulgte ”Pitch Black IPA” fra Widmer i Oregon. Den vandt ikke rigtig genklang, og den sidste øl blev også forskelligt modtaget – ”Carribean Rumstout” fra Hornbeer. Den er brygget med havre, kaffe og rom og er en heftig sag på 11,0%.

Spredningen i øltyper er jo ofte stor ved en sådan smagning, og man kan sjældent ramme alle med samtlige øl, men alle er enige om at det er spændende at smage variationen.

Jeg fik en snak med min sidemand og forskellen på øl- og vinsmagning, hvor man – når det gælder vin – ofte holder sig til et emne som f.eks fransk rødvin. Det er naturligvis også en mulighed i ølverdenen, men det er ikke noget vi bruger så tit. 10 forskellige pilsnere kræver et vist mål af nørderi.

 
Værten havde en øl i kælderen, som han have gemt/glemt i 10 år. Det var en ”Juleren” fra 26/4 2004. Det var på tide at smage den, og det var med nogen spænding vi åbnede den, og fik en lille smagsprøve hver. Duften var præget af æblemost og det var overraskende også det overordnede smagsindtryk. Der var naturligvis ingen karbonering tilbage, så den føldtes underlig flad, med det gør en æblemost jo også. Den have ikke udviklet sig noget stor smagsoplevelse, men var bestemt ikke udrikkelig, selvom det mest var værten og mig, der syntes om den. Spændende.