Tid til en øl - Braunstein Økologisk Stout

30. August 2013

Så nåede jeg øl nr. 1800. Det blev en ”Braunstein Økologisk Stout” – brygget til Kvicklys Ølfestivalg. Og det var såmænd så ringe endda.

Braunstein brygger udelukkende økologisk øl. Det er der jo også andre bryggerier der gør og det er en udmærket trend. Ikke at jeg nødvendigvis synes det smager bedre, men hele ideen er god. Jeg har tidligere anmeldt ”Økologisk Pale Ale” og ”Økologisk Påske”.

Etiketten er yderst enkel og sparsommelig med oplysninger. Vi ser nogle stiliserede bygstrå, og disse er også indgraveret i flasken. Vi får også oplyst at alkoholprocenten er 4,8%. Der er endnu ikke oplysninger om den på hjemmesiden.

Det er en sort øl med fint, beige skum. En behagelig duft af sødlig ristet malt. Den er let at drikke, men uden at være tynd, og den har en let brusende afslutning. Smagen er afdæmpet – sødlig i starten og med en mere tør afslutning. Det er mest ristet malt der gør sig gældende. En glimrende stout, der dog ikke gør så meget væsen af sig. Men fint balanceret og behagelig at drikke

Karakter 3+

Det var halvdelen af øllene til Kvicklys afstemning, og jeg når jo nok ikke resten inden i morgen. I næste uden tager jeg de fem næste og så må vi se om jeg også når frem til samme resultat. Jeg tænker lidt, at vinderen må være en øl, der tilfører noget nyt til markedet. Af de fem første skiller ”Ginger Brew” sig mest ud, men den er til gengæld måske for speciel. Umiddelbart er ”Økologisk Stout” foreløbig mit bud på en vinder.

Tid til en øl - Fur American Brown Ale

29. August 2013

Fur Bryghus har tidligere lavet en brown ale – nemlig deres ”Renæssance”, men denne gang har de forsøgt med en ”American Brown Ale”. Det vil formentlig sige – en øl med mere humle og gerne amerikansk. Der gives ikke oplysninger om humletyper – hverken på etiketten eller på nettet. Fur Bryghus har den ikke på deres hjemmeside endnu.

Denne øl er med i Kvicklys ølvalg 2013 og denne konkurrence udmærker sig ved  at alle øl er under 6.0%. Denne brown ale holder 5,5%. Selvom jeg er en ynder af stærke øl, kan jeg godt se ideen i at lave smagfulde øl med lav alkoholprocent.

Fur ”American Brown Ale” er en smuk mahognyfarvet øl og lyst skum. Der stiger nogle få, sløve bobler til tops i glasset. Duften er præget af malt og rugbrød. Jeg fornemmer lidt kastanje, men det skyldes måske farven. Lidt friske humlenoter blander sig også, men de virker ikke udpræget amerikanske. Den har en udmærket fylde. Smagen er lidt mere neutral. Der er lidt antydning af malt og karamel og der sluttes at med en lidt mørk bitterhed. Det virker heller ikke her, som om man har brugt frisk citrushumle fra staterne.

Karakter 3+

Tid til en øl - Kvickly / Ørbæk Ginger Brew

28. August 2013

Også i aften blev det til en sen øl, for jeg tager direkte fra arbejde til kor, som startede op igen her til aften. Så aftensmad bliver der ikke meget af og jeg kan ellers godt lide at teste mine øl sammen med mad.

Aftenens øl fra Ørbæk bliver anbefalet til asiatisk mad og det kan jeg godt forstå. Den vil sikkert passe fint, men nu blev min aftensmad en hurtig rugbrød med ost, som jeg skyndte mig at fortære i en pause i undervisningen. Om jeg får den smagt til asiatisk mad er sikkert også tvivlsomt, da det ofte er temmelig stærkt, og jeg er ikke så meget for chili og andre brændende krydderier.

”Organic Ginger Brew” er en orangegylden øl på 4,8%. Den er ufiltreret og fremstår uklar. Skummet er luftigt og svinder ret hurtigt ind. Man bliver mødt af en overvældende duft af citron og ingefær, men det forventes jo også. Ingredienslisten omfatter både citron og ingefær, samt hyldeblomst – alt sammen økologisk dyrket. Den er skarp og prikkende og efterlader en brændende fornemmelse, der holder i lang tid. Smagen er mere afdæmpet end duften antyder, selvom ingefæren stadig er tydelig. Det er en øl, der mere smager af ingefær end af øl, Man kunne komme i tvivl, hvis ikke der stod, at der både er brugt byg- og hvedemalt.

Jeg er lidt i tvivl om hvilken karakter jeg vil give den, for den lever helt op til sit navn. Smagsmæssigt vil den passe godt til asiatisk mad, men jeg synes den nærmest vil forstærke den brændende fornemmelse og det er ikke lige noget for mig. Men hvis man ligesom ”Chili Klaus” fra YouTube ynder at nedsvælge stærke chilier på samlebånd, så vil man sikkert synes, at denne bare kildrer lidt i mundhulen.

Karakter 4 ( fordi den holder, hvad den lover )

Karakter 3 ( fordi den nok er for stærk for mig )

Tid til en øl - Kvickly / Pladderballe Szlatmok

27. August 2013

Efter en sen danselektion er det godt med en frisk øl og jeg havde gemt en blonde fra Pladderballe Bryghus til det formål. ”Szlatmok” er en del af Kvickly’s ølfestivalg. Der hersker ( ligesom Svanekes ”sort Pilsner ) lidt usikkerhed  om typen. Bryggeriet kalder den selv en ”bitter blonde” ( og de må jo vide hvad de taler om ) mens Ratebeer kategoriserer den som ”hefeweizen”. Der er brugt hvedemalt i øllet, men om forholdet er nok til at man kan tale om en weissbier ved jeg ikke.

Det er en gul, grumset øl med hvidt skum. Man mødes af en hvedeølaroma med lys frugt og tyggegummi. Den føles meget blød og venlig i munden. Den har en sødlig, frugtig smag i begyndelsen. Dette minder om en blonde, men så kommer en lidt spids bitterhed frem. Jeg er aldrig rigtig faldet for bitterhed i blonde  - eller i weissbier for den sags skyld - og her har den lidt karakter af malurt. Man skal ikke tage bundfaldet med, medmindre man godt kan lide en snerpende bitterhed.

Alkoholprocent 4,8%.  I det hele taget er alle øllene i Kvicklys valg under 6,0%, hvilket jo er et fint signal at udsende. Og det giver også bedre konkurrencevilkår.

Karakter 3+

Mit kendskab til Monrad og Rislunds univers er ikke stort nok til at vide hvad ”Szlatmok” betyder, og jeg kan ikke finde noget på nettet.

Tid til en øl - Kvickly / Svaneke Sort Pilsner

26. August 2013

Kvickly holder igen i år en ølvalg, hvor vinderen får fast plads på hylderne. Jeg stemte sidste år på bryggeriets ”Half’n Half”  ( det blev også vinderen ) og de forsøger lidt i den samme retning – nemlig med en ”Sort Pilsner”.

Det er jo umiddelbart noget sludder, men vi har på det seneste oplevet flere den slags betegnelser, for der eksperimenteres meget med nye stilarter. Jeg tænker i første omgang på ”Black IPA” der jo også er en selvmodsigende betegnelse. En pilsner er nu engang karakteriseret ved at være lys og klar. Man fristes til at tro, det er et reklamefif – for den almindelige forbruger kender typen ”pilsner”, men ikke typen ”dunkel”.

Og denne øl er ikke sort, selvom den er mørk – ja man kunne godt kalde den dunkel. Som man kan se passer farven perfekt til etiketten. Mørk brunlig med rødligt skær – mahogny, kastanje. Flasken klukker hyggeligt og det grove, offwhite skum knitrer lystigt. Duften er maltet, men ikke så udpræget som man forventer hos en dunkel. Lidt humlearoma dukker også op, men det virker mørkt og afdæmpet.  Den er meget livlig i munden, lidt for overstadig. Det er smagen, der får en til at tænke i anden retning end ”dunkel”. Den let sødlige, maltede smag man forbinder med den bayerske øl er ikke rigtig til steder. Derimod er humlen mere dominerende, netop som i en pilsner, så måske er navnet ikke så forkert endda. Det er ikke en humlet øl, for bitterheden kommer ikke over middel. Desværre bliver smagen ikke rigtig frisk. Sammen med den ristede malt giver den en lidt sur bitterhed, der ikke tiltaler mig så meget. Det virker som en øl, der ikke rigtig ved, hvilken retning den vil gå. Jeg vil til enhver tid foretrække ”Half’n Half”.

Karakter 3

Alkoholprocenten er pilsnerstyrke – 4,6%, men om vi skal kalde den ”dunkel” eller ”schwarzbier” eller ”sort pilsner” står hen i det uvisse. Jeg har set alle betegnelser om denne øl.

Tid til en øl - Santorini Red Donkey

25. August 2013

I dag havde vi frokost i madklubben. Efter lidt besvær med trafikken i Limfjordstunnellen, hvor vi holdt i kø, kunne vi sætte os til bords i haven og nyde det gode vejr. Pulled pork og coleslaw – så kunne vi lave nogle lækre burgere. På bordet stod der også ”Kælderbryg” fra Bryggerigaarden, ”Edelweiss Dunkel Weissbier” og Gösser Märzen – alle øl, der tidligere er omtalt her på bloggen. Da vi var blevet mætte og inden kaffen kom på bordet, fandt værten et par øl frem fra den afholdte ferietur til vulkanøen Santorini i Grækenland.

 

Grækenland er langsomt begyndt at komme med på ideen og frisk, godt øl fra mikrobryggerier. Og min ven pointerede at det er et mikrobryggeri. En græsk oenolog ( noget med vin ), en serbisk brygger, en engelsk ølentusiast og en amerikaner ( uden videre betegnelse ( måske ham med pengene )) besluttede i 2011 at etablere et lille bryggeri på den lille ø. Santorini Brewing Company. De brygger tre slags ales – ”Yellow Donkey” ( pale ale ) – ”Red Donkey” ( red ale ) og ”Crazy Donkey” ( IPA ). Under teksten på alle er ”Hip hoppy kick-ass ales”. Der er åbent mellem 10 og 17, og man kan altid få en rundvisning i bryggeriet. Min kammerat havde en god lang snak med bryggeren indtil en flok russere dukkede op, for at bælle en masse øl i sig.

 

”Red Donkey” er en american red ale på 5,5%. Og det er jo nok fra æslet at ”Kick-ass” mottoet stammer. der er brugt Styrian og Aurora fra Slovenien, Citra fra Oregon og Nelson Sauvin fra New Zealand til denne øl.

Det er en rød/orange uklar øl – et andet slogan er ”unfiltered and fresh” ( ingen af delene er man ikke vant til på Santorini ). En frisk humlearoma med fyr, eksotisk frugt og en snert af grape. Den er frisk med et godt spark. Smagen er mest domineret af fyr, og man behøver nok ikke få alt bundfaldet med. Det giver en mere sur smag. En glimrende ale og frem for alt et godt tiltag i et land, der ellers ikke er så kendt for deres øl.

Karakter 3+

 

Jeg har ikke fulgt så godt med på ølnyhedsfronten her i sommer, og indtil i går var det gået min næse forbi, at Kvickly igen i år har et ”Ølfestivalg”, hvor 10 øl konkurrere om at blive en fast bestanddel af sortimentet. Afstemningen afsluttes 1. september, og det betyder at jeg ikke kan nå at smage alle øllene inden – i hvert fald ikke hvis jeg skal give mig god tid til det. Og der skal jo helst være god tid til en øl.

Så jeg har besluttet – selvom det er lidt kikset – at smage og anmelde disse 10 øl i de kommende hverdage. Så er det op til I andre, at skynde jer at smage øllene selv, hvis I vil stemme til valget. Så tager jeg den lidt med ro.

Tid til en øl - Krombacher Dunkel

24. August 2013

I dag har vi vandret en dejlig lang tur i Hammer Bakker, så vi var en smule mødige da vi nåede hjem igen. Aftensmaden stod på revelsben på grillen og dertil en ”Dunkel” fra det tyske bryggeri Krombacher.

Bryggeriet blev grundlagt i 1803 af Johannes Haas og er et af største privatejede bryggerier i Tyskland. I begyndelsen blev vandet til bryggeriet fragtet med oksekærre fra en kilde ved Grumberg, men i 1854 betalte Haas 17 guilders til kirken, der havde etableret en vandledning til byen.

I 1896 blev bryggeriet solgt til Otto Eberhardt og tog navneforandring til ”Hausbrauerei Eberhardt & co.”. Bryggeriet er siden 1922 i familien Schadebergs besiddelse. Bryggeriet ligger i Krombach, Nord Rhein-Westfalen. Det kører en kampagne til bevarelse af regnskoven. Kromberger Pils fra 1890 er den mest solgte pilsner i Tyskland.

”Krombacher Dunkel” er en mørk øl på 4,8%. Den er toppet af et beige, cremet skumlag, og man bliver mødt af en duft af malt og mørkt brød. Det er en letdrikkelig øl med en smag af ristet malt. Bitterheden er mest fra den ristede malt, men til sidst sukker en svag humlebitterhed op.

Karakter 3+

Tid til en øl - Deschutes Mirror Pond

21. August 2013

Mirror Pond er en kunstig sø, der i 1910 blev lavet i Deschutes River i byen Bend. Det var Bend Water, Light & Power Company, der lod floden opdæmme, så der kunne laves strøm til byens indbyggere. Min egen ”spejldam” i haven er ikke slet så flot, men der er da spejleffekt.

 

Deschutes Brewery har opkaldt deres pale ale efter denne smukke sø, og etiketten er prydet af søen og skoven i efterårsløv. Derudover læser vi bryggeriets motto: ” Crafted for explorers everywhere since 1988”. På halsetiketten får vi spørgsmålet: ”If you could only listen to one album forever, what would it be?” Det kan man jo tænke længe over og det samme gælder, hvis man kun kunne drikke en øl i fremtiden – hvad skulle det så være?. Vi får et svar – ” At least there’s Mirror Pond when it comes to pale ales”

Og det er såmænd heller ikke et dårligt valg, for det er en glimrende, velbalanceret pale ale. Min favorit er nok stadig Sierra Nevada, men måske er det af nostalgiske grunde.

”Mirror Pond” er brygget af pale ale malt, samt noget crystal malt og der er brugt Cascade og mere Cascade, så bitterheden ligger på 40 IBU. Denne bitterhed er faktisk godt skjult.

Det er en klar, rødglden øl på 5,0%. Få, næsten usynlige bobler og luftig, hvid skumtop. Der er ne duft af eksotisk frugt og bær, hvilket ofte giver mig et indtryk af engelsk vingummi. Behagelig og forfriskende. Smagen indledes med sødme – en svag honningnote – derefter med den eksotiske frugt fra humle. Bitterheden er som nævnt ikke frembusende, men balancerer smagen godt. En fornøjelse at drikke.

Karakter 4+

Købt i Brugsen i Vester Hassing

 

 

Tid til en øl - Bryggerigaarden Kælderbryg

19. August 2013

Forleden blev min mor 89 år og det blev fejret på Papegøjehaven i Aalborg hvor de har en spændende lørdagsbuffet. Det er blevet en tradition, hvilket man sikkert kan se ved at gå tilbage til tidligere års ølbeskrivelser. Ikke at der er nogle beskrivelser af øloplevelser i restauranten, hvor deres opfattelse af specialøl er ”Carl’s Special” ( det ligger jo i navnet ). Det er andre øl, der har påkaldt sig opmærksomhed, når jeg kom hjem. I lørdag blev det til en ”St. Andrews Ale” fra skotske Belhaven. Hertil aften åbnede jeg en ”Salvator” og så forstår man jo ikke, hvorfor man altid skal eksperimentere med så mange andre øl. Det er simpelthen altid en god øl.

men søndag ville jeg smage en ”Kælderbryg” fra Bryggerigaarden. Den gamle betegnelse ”Kellerbier” dækker ikke over en fastlagt øltype, men derimod en speciel lagermetode. Øllet ligger på åbne fade og lukkes først til slut med en zwickl. Øllet er ufiltreret og fremstår sløret.

Bryggeriegaardens ”Kælderbryg” beskrives som ravfarvet – og godt nok har jeg også set rav, der har denne bleggule farve, men det er ikke det begreb jeg normalt vil bruge. – Men tisgul lyder jo ikke så flaterende.

Med sin bleggule farve minder ”Kælderbryg” mest om en witbier. Den er sløret med hvidt skum. Det skal nok forstille af være en pilsner, der ligger til grund for denne øl. Der er en duft af korn og halm med blomsternoter, der igen lægger sig efter witbier. God karbonering. Smag er svag med antydning af blomst og en let humle i eftersmagen. ”En uklar affære” lyder undertitlen, og det er lidt uklart hvad denne øl er. Den vinder dog lidt sammen med maden – den er let at drikke, men sætter sig ikke varige spor.

Karakter 3

Tid til en øl - Pladderballe Kalapøjser

16. August 2013

Monrad og Rislund har med deres finurlige figurer og bizarre historier skabt et univers, hvor Pladderballe Bryghus passer fint ind. Pladderballe er en fiktiv by, hvor Mogens og Hansemann Luchter slår deres folder. Og det er netop Mogens, der  blæser i den mærkværdige Kalapøjser. Et lille stykke grøn haveslange udstyret med en gul ballon. Fuldkommen idiotisk, men af en eller anden grund også sjovt.

”Kalapøjser” er nu kommet i en form, der giver mere mening – nemlig som en øl fra Pladderballe Bryghus. Det er en brown ale på 5,2%. Brygget med masser af karamelmalt. Humletypen er ikke oplyst. Øllet bliver brygget på Svaneke Bryghus.

Det er en flot brun øl, der helt lever op til sin type. Skummet er groft med en fin, offwhite farve. Lige når kapslen ryger af, breder der sig en duft af malt og rugbrød, men giver man sig tid dukker en frisk note af citrushumle frem. Denne humlenote  mærker man desværre ikke noget til i smagen, der virker temmelig neutral – for ikke at sige kedelig – med små udsving mod malt, brød og nødder. Øllet føles lidt tyndt og med en prikkende kulsyre. Men aromaen er egentlig god.

Karakter 3

Ideen med Pladderballe Bryghus er sjov og der er da også gjort meget ud af hjemmeside med henvisninger til hele Pladderballes univers. Men øllet hæver sig ikke op over middel.

Tid til en øl - Wychwood Hobgoblin

15. August 2013

I dag har jeg fortsat min oprydning i gamle øl-ting, der bare stod og samlede støv. Jeg har i mit redskabsskur flere hylder med ølflasker i mange lag, som jeg aldrig kigger på, og jeg skal passe på at samlermanien ikke tager overhånd. Da jeg alligevel skulle rydde op i skuret røg flaskerne også. Der har ikke været nogen speciel baggrund for valget af gemte flasker. Det har mest været sjældne øl eller øl jeg har taget med fra udlandet. Og jeg har jo taget billeder af alle de øl jeg har drukket – i hvert fald siden jeg startede bloggen – så jeg har kun gemt nogle få specielle.

 

Men jeg tog lige nogle billeder af forskellige flasketyper, for at kunne dokumentere den store variation der er. Jeg er en af dem der ikke foretrækker øl på dåse, simpelthen fordi jeg nyder den store mangfoldighed der er med form og farve på de mange flasker. Her er billeder af de forskellige ”små flasker” jeg fandt.

 

For pantpengene kunne jeg købe nogle nye øl ( der var mange øl, der ikke gav pant, da de er købr i udlandet ) bla ”Hobgoblin” som jeg kan se jeg ikke før har omtalt.

Wychwood Brewery ligger i Oxfordshire – i byen Witney. Byen er kendt for sine tre B’er – bread, blankets and beer. Der har været brygget øl i byen i århundreder. Det første nævneværdige bryggeri i byen stammer fra 1841, hvor John William Clinch åbnede et bryggeri tæt ved det sted hvor Wychwood Brewery ligger i dag. Han ejede samtidig 14 pubber i byen, så der er blevet drukket tæt i den lille by. Clinch Brewery vandt mange priser men måtte lukke i 1961.

I 1983 købte Paddy Glenny bryggeriet og døbte det ”Eagle Brewery” ( senere ”Glenny Brewery” ) To år senere stødte Chris Moss til og i 1990 fik bryggeriet navnet ”Wychwood Brewery”. Wychwood er den gamle urskov, der ligger tæt op at Witney. Skoven blev først omtalt i The Domesday Book fra 1086 og der knytter sig mange historier om mystiske ( og mytiske ) væsener fra skoven. Flere af Wychwoods øl er opkaldt efter disse fortællinger.

En” Hobgoblin” er en større udgave af en ”Goblin”. De kan vel nærmest oversættes som nisser, og ligesom disse kan Hobgoblins godt blive ondskabfulde og drillesyge, selvom de af natur er hjælpsomme og venlige. Kønne er de ikke.

I 1988 blev bryggeriet bedt om at brygge en bryllupsøl til et celebert bryllup og dertil lavede Chris Moss denne nu legendariske øl. I 1996 kom den første gang på flaske, og den tiltrak sig hurtigt opmærksomhed -  især pga af etiketten, hvis fantasy-udtryk appellerede til ungdommen.

 

Det er en mørk, rødlig ale på 5,2%. Duften er sødlig med flødekaramel. kiks og en frisk note af frugt/bær. Umiddelbar let i munden, men efterhånden liver den op og afslutter prikkende. Smagen er sødlig med karamel, nødder og maltbolcher. Der er en svag bitterhed i eftersmagen, men ellers er det ikke humlen ( Fuggles & Styrian ) der bærer igennem. ( den hedder jo heller ikke HOPgoblin )

Det er en glimrende engelsk ale.

Karakter 4

Tid til en øl - Deschutes Black Butte Porter

14. August 2013

Deschutes Brewery ligger i Bend, Oregon med udsigt over Deschutes River. Gary Fish etablerede  det som en brewpub i 1988 og der brygges stadig øl på stedet, selvom man også har åbnet et bryggeri i Portland.

Blandt de første øl på markedet var ”Black Butte Porter” – opkaldt efter det gamle kegleformede bjerg man ser på etiketten. Deschutes National Park er et kendt feriested med friluftsliv og gode golfbaner.

”Black Butte Porter” ( ”butte” udtales ”bjute” ) er en porter på 5,2%. Farven er næsten sort, men den har et rødligt skær i lyset. Der er brugt pale ale malt, samt carapils-, chocolate-, crystal- og hvedemalt. Humletyperne er Cascade, Bravo og Tettnanger og man ender med en bitterhed på 30 IBU. ( Opskriften ligger på deres hjemmeside under ”Homebrew”, men det er kun ingredienser ( ”temps, times and weight are the challenge. Happy brewing!” ))

På hjemmesiden kan man også se et videoindslag om denne øl fra brygmester Veronica Vega.

Dejlig duft af sødlig, ristet malt, mørk chokolade og en note af jord. Blød i begyndelsen, men bliver noget skarpere mod slutningen. Sødlig smag af kaffe med sukker og chokolade, godt balanceret af humlen. Behagelig, mærkbar bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4+

Tid til en øl - Samuel Adams Latitude 48 IPA

13. August 2013

Boston Beer Company er USAs  største mikrobryggeri – eller håndværksbryggeri ( craftbrewery ) som de ynder at kalde sig. 290 millioner liter øl om året får de produceret. Det næststørste er Sierra Nevada, der kun får brygget en tredjedel. Til sammenligning brygger Carlsberg 430 millioner liter.

Men Boston brygger altså temmelig meget øl og personligt synes jeg godt om deres flagskib – Samuel Adams Boston Lager.

Jeg har tidligere fortalt om Samuel Adam, der bla var medunderskriver at Uafhængighedserklæringen og en af hovedmændene bag The Boston Teaparty. Han var brygger og derfor er det meget naturligt at Jim Koch fra Boston Beer Company opkaldt sin ølserie efter ham.

”Latitude 48 IPA” er bryggeriets India Pale Ale med humle, der er dyrket på 48. breddegrad. Det er Hallertau Mittelfrüh, East Kent Goldings, Zeus, Simcoe og Athernum og - som noget nyt i 2013 udgaven – Mosaic. Det er en flot ravfarvet, klar øl med hurtige bobler. Cremet hvidt skum der sætter sig på glassets sider. Dejlig duft af ”mørk” humle. Gamle jordede fyrrenåle ( pine ) og som modsvar lidt eksotiske, sødlige humlenoter. God fylde der ender i en snerpende fornemmelse. Kortvarig sødme efterfulgt af humle. Især pine og lemon. Bitterheden virker ikke så påtrængende, hvilket jo er et plus i min bog, men jeg ser at den alligevel når 60 IBU. Alkoholprocenten er 6,0%.

Karakter 4

Tid til en øl - Paderborner Pilsener

9. August 2013

På vores Tysklandstur gjorde vi holdt omkring Paderborn for at se naturfænomenet Externsteine, og senere købte jeg øl i et Getränkemarkt i området. Så det var meget naturligt at man kunne købe øl fra Paderborner Brauerei. Dette bryggeri stamme fra 1852, men blev i 1990 overtaget af Warsteiner, der også ligger i området.

De brygger 2 typer af pilsner-øl. Den originale ”Paderborner Pilsener” og en nyere – ”Paderborner Gold”, som er kommet frem efter fussionen med Warsteiner. Det er den første jeg har fået fat i. Jeg kan ikke udtale mig om ”Gold”, men med mit kendskab til Warsteiners egen pilsner, er det vist et godt valg. I 2008 begyndte man at brygge en ”Alt” – inspireret af øllet fra Düsseldorf. Den var også på hylderne i ølbutikken.

Den er en lys, gylden pilsner på 4,8%. Mange bobler og hvidt kraftigt skum. Den har en sødlig maltet, frugtig aroma med en anelse humlenoter i retning af fyr og æble. Den føles forfriskende. Den er ikke så sød som aromaen kunne antyde. Der er en god balance mellem sødme og bitterhed. Middel bitterhed i eftersmagen. Alt i alt endnu et godt stykke håndværk fra tysk bryggeri.

Karakter 3+

 

Tid til en øl - Richmodis Kölsch / Herslev Mjølner

8. August 2013

I dag fik vi besøg af vennerne fra Vrå – manden på cykel. Det var en kort tur, men han er også i træning for sommerferien blev brugt med at køre efter Tour de France feltet. I hvert fald på Grand Ballon og Mont Ventoux, så han havde nogle kilometer og stigninger i benene.

Efter et bad var det godt med en forfriskende øl og vi nød en ”Svanehvede” fra Indslev bryggeri på Fyn. Derefter tog vi hul på en kölsch, som jeg havde medbragt fra Tyskland.

Richmodis er er byggeri i Køln. Det blev nævnt første gang i 1177, hvor der var 837 i byen. Nu er der kun 26 bryggerier der brygger kölsch.

Et gammel sagn knytter sig til Richmodis. I 1357 døde den smukke Richmodis af Aducht af pesten, og hun blev begravet med alle sine smykker. Samme aften åbnede gravrøvere hendes grav, men Richmodis slog pludselig øjnene op og gravrøverne flygtede i rædsel. Richmodis begav sig hjemad og bankede på porten, men ingen turde åbne. Da hendes mand hørte det sagde han: ”Snarere galoperer begge mine heste op at tårntrappen, end min kone står op af graven”. I det samme hørte man vrisken af heste der løb op af trappen og kiggede ud fra taget. Dette ses stadig på Richmodisturm i Köln. Vi ser også de to heste på kapsel og etiket. - Greven åbnede for Richmodis og de levede lykkeligt mange år derefter. Det var jo et sandt eventyr.

 

Richmodis bryggeriet bryggede den første kölsch i 1277, så det er en lang tradition.Bryggeriet måtte lukke i 2002, men blev så genåbnet i 2012. Nu med rød etiket i stedet for grøn ( så vidt jeg har forstået ) men smagen skulle være den gode gamle.

Kölsch er ikke en øltype, der profilerer sig så stærkt. Nogle synes ligefrem den er lidt kedelig. Jeg har selv haft det sådan. Den kan virke som en tam pilsner. Men jeg er begyndt at sætte pris på den afdæmpede, behagelige frugtnote, der røber at det er en overgæret øl, til trods for at den virker undergæret. Gæren er tilsat ved undergærstemperatur og øllet er lagret længe, så den får lidt af begge dele. Humleniveauet er lavt, men indstiller man smagsløgene på andet end humle har typen fine kvaliteter.

”Richmodis Kölsch” er en lys øl med hvidt skum. Den er på 4,8% hvilket er den normale kölsch procent. Denne øl lever helt op til mine nye forventninger til typen, og er et stilfærdigt, men behageligt bekendtskab.

Karakter 3+

Til vores lille laksesalat åbnede vi en ”Diebels Alt” og til hovedretten en ”Salvator” fra Paulaner.

 

 

Til kaffen og frugttærten havde jeg gemt en lille specialitet – ”Mjølner 2007” fra Herslev Bryghus. Det er en barleywine, der har ligget længe på lager. Brygget i 2007, tappet i 2008 og klar til at drikke i 2009. Og så har den ligget hos mig siden. Flasken har et støvet udseende, som om den har lagret siden engang i 1600-tallet, men det er nok mest for at give et spændende look. Flaskerne er nummereret – min er 52. Der er lavet udgaver fra forskellige år, hvor opskriften variere en smule. 2007-udgaven er på 10%. Bitterhedniveauet er 100+ IBU, men det mærkes ikke længere. Humlen er nu med til at give denne komplekse smag, hvor mørke frugter, karamel og alkohol blandes i en skøn forening. En nydelse som afslutning på en hyggelig aften.

Karakter 5

Tid til en øl - Rochefort 8

7. August 2013

Jeg har i nogen tid samlet ølkapsler fra mange af de øl jeg har drukket. I hvert fald hvis der var et motiv eller navn på kapslen. Men det er ret beset fjollet, da jeg bare har kapslerne i nogle kasser og aldrig ser på dem. Så nu har jeg besluttet at fotografere dem – efter bryggeri eller type eller hvad der nu kan skabe en sammenhæng og så smide dem ud. Og mens jeg var i gang med dette, opdagede jeg at jeg ikke har gemt en kapsel fra ”Rochefort 8” selvom jeg har smagt den før. Jeg havde tre kapsler fra 6’eren og seks fra 10’eren. Jeg synes nok 10 og 8 ligner hinanden noget, og vælger så den første da det er min favoritøl.

Men heldigvis havde jeg fået alle tre øl til min fødselsdag, så ”Rochefort 8” stod i skabet, Så var der jo ikke andet at gøre end at smage den igen. Og så opdagede jeg, at jeg heller ikke har anmeldt den her på bloggen.

”Rochefort 8” er en belgisk strong ale af den type der også kan benævnes quadruple. Den er på 9,2%, så det er egentlig en styrke andre bryggerier har deres stærkeste øl på. Det er en mørk, kobberfarvet/mahogny  øl med svagt lyst skum, der knitrer lystigt. Meget inciterende duft med blomme i madeira, rosin og krydderi. Den er forbavsende let i munden, men smagen fylder godt og sender alle smagsløgene på overarbejde. Den er kompleks med mørk frugt og krydrede noter. Der er ikke tale om et skift ved eftersmagen – det er bare smagen der holder utroligt længe. Og giver lyst til en øl mere. Dette er en øl man nyder i lang tid. Nogle foretrækker denne nr. 8, fordi de synes at nr. 10 er for tung og dominerende, men det genere ikke mig.

Karakter 5+

Tid til en øl - Bosch Braunbier (nach alter art )

6. August 2013

Navnet Bosch leder tanken hen på værktøj og hårde hvidevarer, men når vi befinder os i ølverdenen er der tale om en gammel bryggerslægt fra byen Bad Laasphe. Da vi kørte til Moselfloden, forlod vi motorvejen efter Hannover for at se noget af det tyske landskab og vi kørte bla. til Bad Berleburg,

hvor prinsesse Bendicte bor. Jeg er ikke helt hjemme i titler osv, men mener at hendes mand er prins af Sayn-Wittgenstein-Berleburg, og det er netop fra denne kant aftenens øl stammer.

Det var grev Georg af Sayn-Wittgenstein, der i 1438 gav byen Laasphe bryggerprivilegier. I 1705 finder vi den første navngivne brygger i byen – bageren Johan Friedrich Schuppert. Georg Eberhardt Bosch kom som ung mand til byen i 1825 og lærte her håndværket, hvorefter han giftede sig med brygger Schupperts  ( ikke Johan Friedrich, men en senere ) kønne datter og senere overtog bryggeriet. I 1857 byggede man en nyt og meget større bryggeri på den modsatte bred af floden.

I Bad Berleburg stødte vi på et Getränkemarkt, hvor vi  ( jeg ) gik på rov i de specialiteter jeg ikke kendte, og blandt dem var ”Bosch Braunbier” med undertitlen ”Nach alter art”. Det er en undergæret dunkelbier, men muligvis fra en kant hvor denne betegnelse ikke bruges. Den er på 5,0% og brygget med bla ristet malt og Hallertau humle. Lagret i fem uger i kolde kældre.

Øllet er mørkere end på billedet ( første forsøg med min nye telefon ),Den er ravfarvet, klar med mange bittesmå, langsomme bobler. Den dufter meget maltet – som hvidtøl med noter at øllebrød.

Den har en god fylde med en lidt finurlig brusende fremtoning. Sødlig maltet med karamel og frugtnoter – og enkelte strejf af klor ( ? ). Udmærket øl især sammen med maden.

Karakter 3+

”Die Guten verdienen das bessere!”

Tid til en øl - Bryggerigaarden Mørk Hvede

 

5. August 2013

 

Selvom jeg nu forlader tysk øl, forlader jeg dog ikke de tyske øltyper. Weissbier er et fortræffeligt middel til at bekæmpe varmen, og den mørke udgave passer godt til grillmaden også. Vi skulle for anden gang prøve vores nye roterende grillspyd til at lave en grillkylling. Den blev fin, men næste gang skal den have lidt længere tid på lavere varme. Man må jo forsøge sig frem.

Bryggerigaarden har lavet en dansk udgave af en ”dunkel weissbier”. Den virker nu meget tysk i udtrykket, og det er jo ikke så galt.

Det er stort set dette der også skrives på etiketten. Bryggerigaarden er en sammenslutning af flere af Vejles førende restauranter. Så vidt jeg forstår af den noget rodede historie, er det Vejle Bryghus der står for øllet til restauranterne. Her er det jo Allan Poulsen fra det gamle Brøckhouse, der står i spidsen og det borger jo for godt øl. Men det er svært af finde oplysninger om deres øl på hjemmesiden. Når man klikker på ”startside” kommer man ind på Vejle Bryghus’ hjemmeside, og her er det ganske andre øl, der er udstillet. Det kan også være, at det er anderledes, for det oplyses på flasken: Brygget i EU for United Beverage, Egå”

Videre udforskning af den vej viser at United Beverage er stiftet i 2012 og er en sammenslutning af flere jyske bryghuse – Randers Bryghus, Vejle Bryghus og Bryggerigaarden. Det blev det jo ikke helt opklaret af.

”Mørk Hvede” er en brun, uklar øl på 5,1%. Der anes livlig bobleaktivitet og der er luftigt hvidt skum på toppen. Typisk tysk hvedearoma med pære og krydderi og lidt brændt malt. Den føles temmelig let. Smagen er god med fin fylde. Den er nok til den søde side med fine noter af pære/banan.

Karakter 3+

Tid til en øl - Kirner Weizen

3. August 2013

Den sidste dag ved Mosel tog vi det stille og roligt. Eneste punkt på dagsordenen var at besøge Burg Cochem, så vi behøvede ikke tage tidligt af sted, men kunne nyde morgensolen ved teltet. Alle dage var temperaturen nået et godt stykke over 30 grader - og denne lørdag endte vi på 36 grader - så det var bedst at tage solbad først på dagen.

Vi kunne ikke finde en bilrute til borgen, og endte med at køre rundt i stejle, ensrettede gader i Oberdorf, mens folk rystede på hovedet. Det viste sig at man skal gå hele vejen fra byen. Det var jo ikke til at vide. En dame forbarmede sig over os og ledte os på rette vej, og vi fandt et sted at parkere. Men det er altså ikke meningen man skal køre.

Det er en meget fin rundvisning med maget spændende detaljer. For en ølentusiast er det smarteste nok, at døren fra Jægerstuen ( hvor man i gamle dage kunne få øl og vin i store mængder ) var forsynet med slisker, så uanset hvor på døren man satte nøglen, ville den glide ned i nøglehullet. Smart.

Derudover var der skjulte døre og falske døre og meget andet sjovt.

 

Lige under borgen – på vej tilbage til bilen – lå en lille biergarten, hvor de reklamerede med Kirner øl. Der tog vi en velfortjent pause i varmen. Min kone fik en jordbærdrink ( Hun er begyndt at smage på de sødere eksemplarer af spirituøse drikke ( har endda købt et par flasker Auslese med hjem)), og jeg bestilte en forfriskende ”Weizen”.

Kirner Privatbrauerei Ph. & C.  Andres stammer fra 1798 og ligger i Kirn – en lille by i Rheinland-Pfalz. Det er samme familie, der stadig styrer bryggeriet og de er med i gruppen ”Die Freien Brauer”. Denne sammenslutning består af 40 privatbryggerier i Tyskland og Østrig.

Det var Jakob Andres der begyndte at brygge til sit værtshus i Kirn. Det var på den tid meget almindeligt at man selv bryggede, men inden længe begyndte han også at brygge til andre. Men det var Philip og Carl Andres, der i 1862 erhvervede den fyrstelige vinkælder, og lagde navn til det nuværende bryggeri. Det er våbenskjoldet fra fyrstenfamilien Salm-Kyrburg der pryder glasset i dag.

Deres ”Weisen” er en nyere øl, der i 2005 vandt guld ved en tysk kåring. Det er en uklar, orange øl på 5,5%. Dejlige noter fra gæren af nelliker og en anelse banan. Den er frisk i sommervarmen, men ikke på en let og vandig måde. Den har en vældig god fylde. Kraftig smag med typiske weissbiernoter der understreger indtrykkene fra aromaen.

Karakter 4

  Vi kørte ned til Mosel igen og parkerede på vores ”sædvanlige” sted på den modsatte side af floden, hvor man let kunne finde parkering ned ved flodbredden.

 

Til en sen frokost valgte vi Flammkuchen. Det er den tyske udgave af pizza. Ikke med tomatsovs og oregano, men i stedet med creme fraice. Vi fik kantareller på. Det smage vældig godt, men minder slet ikke om pizza.

Til aften spiste vi i Alken, hvor man kunne nyde en Erdinger Urweisse for en gangs skyld. Og det er noget bedre end den ordinære – synes jeg.

 

 

Lang tur hjem men kun med en times køkørsel omkring Rendsburg, hvor de er ved at lave en tunnel under Kielerkanalen. Vi havde undervejs i Berleburg også indkøbt tyske øl, så ved grænsen blev det bare til et udvalg af gode kendte ting – først og fremmest Einbecker Urbock og Salvator. Samt et smagesæt med sekst forskellige øl fra Stötebecker. Her er et billede af de øl jeg ikke tidligere har smagt.

 

 

Tid til en øl - Diekirch Premium

2. August 2013

Fredag kørte vi i regnvejr mod Luxemborg. Først til byen Clairvaux, hvor vi så byen og kirken. Derefter gik vi ad en lille stejl sti til klosteret, hvor man kan se kirken og en lille udstilling om dagliglivet på klosteret.

Derefter kørte vi til Vianden, hvor den store middelalderborg knejser over byen. Vejret var i mellemtiden blevet godt, og solen skinnede.

Her var der ingen rundvisning, men man kunne følge pilene rundt i forskellige rum. Både ude og inde havde man givet plads til kunsthåndværkere, så der var liv på borgen. Smykker, lys og sæber, buer og skjolde ag meget mere. Mange ting havde med borg og middelalder at gøre. I riddersalen var der udstillet middelaldertøj. Over 500 stykker tøj – kjoler, narredragter og ridderkapper. Alt sammen at høj kvalitet, og lavet af en lille fransk dame, der kun kunne tale fransk. Heldigvis tilbød en ung pige at være tolk, så vi fik snakket lidt med hende.

Lige nedenfor borgen var der en lille cafe, hvor jeg bestilte en ”Diekirch Premium”. En pilsner fra Luxemborg.

 

Bryggeriet Diekirch lå oprindeligt i byen af samme navn. Det er nu muligvis flyttet til Belgien. Ejeren er den store koncern Anheuser-Busch/ InBev. Black Ben skriver på sin ølblog, at 1500 protester på Facebook fik reddet bryggeriet. Det var da en fornuftig brug af Facebook.

Opskriften til deres ”Primium” stammer fra 1871. Det er en traditionel pilsner på 4,8%. Den er lys gylden med meget uens bobler. Svagt hvidt skum på toppen. Duft af malt, kiks og lys frugt. Den føles frisk og let. Let frugtig smag med en smule bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3

Så kørte vi til ”Little Schweiz”, hvor vi gjorde holdt ved nogle meget smalle kløfter. Klipper er ikke så høje, men de slugter ( nærmest revner i klippen ) der går igennem er smalle. Et enkelt sted advares med 30 cm, så der skulle jeg ikke lige igennem.

 

 

Et spændende område, der også byder på lange vandreruter, men det havde vi ikke tid til. Vi så et lille vandfald også, inden vi kørte tilbage til Mosel, hvor jeg endte dagen med en Bitburger på campingpladsen.

 

Jeg havde undervejs besøgt et Getränkemarkt, hvor jeg købte det luxemborgske øl der var, samt en hel del belgisk øl ( mest af kendte varer – det var så billigt ). På billedet ses øl fra Luxemborg.