Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

mandag den 21. januar 2013

Tid til en øl - Det Sorte Øl 2


21. Januar 2013

Til ølsmagningen ”Det Sorte Øl” som Kjeld Vang Lauritszen afholdt i lørdag, blev der løbende serveret mad under smagningen. Der var tre dygtige herrer der lavede en lille vildtmenu, som passede perfekt til de mørke øl. Først fik vi serveret små ristede rugbrødsmadder med krondyrsspegepølse med rødløg og krondyrsfilet med æggestand. Derefter var der brød bagt på restprodukterne ved ølproduktion. Senere fik vi serveret tarteletter med krondyr og fasan en i dejlig peberrodssovs, og til sidst kartoffelmos med rodfrugter og kød der havde simret i øl. Til aller-aller- sidst var der et lille ostebord. Det var fuldt fortjent at de tre kokke fik en massiv applaus efterfølgende.

De sidste seks øl var alle i kategorien Imperial Stout. Først smagte vi den nye ”Håndlangeren” fra Syndikatet. Det er første gang jeg smager øl fra dette bryggeri. Det er et kontraktbryggeri med ikke mindre end ni partnere. Det er vinderen af håndbryg 2010,  Jonas Jacobsen der står i spidsen for bryggeriet. Der er noget hårdkogt, amerikansk gangstermiljø over etiketterne. Håndlangeren står med ryggen til med en kniv i hånden. Der er også brugt seks forskellige amerikanske humletyper i denne øl foruden hvede, havre, sukker, kaffe og krydderier. Det giver desværre et lidt rodet indtryk. Smagsnoterne stikker lidt i forskellige retninger uden helt at finde sammen. Vi har ristet malt, krydderi, fyrrenoter fra humlen og der afsluttes med en kraftig bitterhed på 72 IBU. Alkoholprocent på 9,3%

Karakter 3

Derefter fulgte vinderen af ”Årets Ny Øl 2007 – ”Imperial Stout” fra Midtfyns Bryghus.  Her er der også mange indtryk, men de arbejder bedre sammen og danner en kompleks øl. Jeg fornemmer sveske, chokolade og vanilje og det afbalanceres fint af humlen. Måske var de ristede maltnoter ved at trætte mig lidt, for den fik ikke helt så høj en karakter som i 2007.

Karakter 4+

Det gælder også for den næste øl – ” Black Magic Woman” fra Hornbeer. En øl der på mange måder minder om deres vinder – ”Carribean Rumstout”. Her er der bare ikke rom i, men ellers er vi på de samme kanter, hvilket vi også kan se af navnet, der jo må komme fra det gamle Santana hit: ”Black Magic Woman”. ( skrevet af Peter Green/Fleetwood Mac ).  Her mødes man af røg og læder. Det er en god, fyldig og kraftfuld øl. Røgen virker en smule skarp og syrlig, men her kunne min sidemand - der selv brygger – fortælle at det er meget vanskeligt at undgå.

Karakter 4+

Beer Here var repræsenteret med to øl. Den anden var ”Kremlin Crude” på 10,0%. Vi ser en nærmest kommunistisk etiket, hvor en arbejder rækker et skummende glas øl i vejret, mens et boretårn udspyr råolie – eller er det stout ? ”R”erne er spejlvendt, for sådan et bogstav findes på russisk.  Christian Skovdal Andersen tegner selv alle sine etiketter og der er altid et glimt i øjet.

Også her er alkoholprocenten 10,0%, men det lægger man ikke meget mærke til. Det er en letdrikkelig øl, der ikke virker for tung. Også her mødes man af røg, men der er ikke den samme syrlighed her. Krydderi og humle giver også deres bidrag til smagen. En udmærket stout, der dog mangler den kompleksitet, der skal til for helt at fange mig. Brygget på De Proef i Belgien

Karakter 4

Så fulgte endnu et bryggeri, jeg ikke tidligere har stiftet bekendtskab med – Djævlebryg. De har en stoutserie ved navn Nekron, hvor ”Pride of Nekron” er deres 10,5% Imperial Stout. ”Nekron” er navnet på deres stout og samtidig navnet på en superskurk i tegneserien Green Lantern. Etiketten er enkel – sort med en hvid djævletegning på. Djævlebryg er ligesom Beer Here et kontraktbryggeri, der får deres øl brygget på Indslev. Faktisk var halvdelen af smagningens øl fra kontrakt/fantom bryggerier.

Indtil nu havde mørkristet malt naturligt været en del af hovedindtrykket for disse øl, men med ”Pride of Nekron” var det ikke sådan. Godt nok kunne man fornemme malt, men ikke i samme dominerende grad. Her blandede tørret frugt sig – figner især, men også sveske og rosin. Det blev rundet af med en tydelig bitterhed ( ca. 70 IBU ). Godt balanceret. Man fornemmede ikke den høje alkoholprocent. En behagelig variation – måske ikke så traditionel Imperial Stout-agtig, men klart et velkomment indslag i en ristet verden. Havde vi haft afstemning, var det nok blevet mit valg.

Karakter 4+

Vi sluttede af med en ganske ny øl – brygget for en uges tid siden i januar 2013. En yderst kraftig sag på 16,0% - Honey Badger” fra Stronzo. Der var 5 cl til hver. Til denne øl er der til 1000 liter brugt 400 kg honning. Det lyder af meget og Kjeld Lauritsen havde også svært ved at tro hvad han fortalte, men den skulle være god nok. Alkoholen er ikke så dominerende som man kunne frygte. Den er ikke fraværende i smagen og fornemmes som varme, men der er mange andre indtryk, der også trænger sig på. Honningen er forbavsende nok heller ikke tydelig. Der er sødme og noter af bær – jeg synes at smage alteabolcher, lidt kaffe, lidt lakrids. Intet var helt fremme i billedet. Og god og kompliceret, tykflydende stout, der også har fået betegnelse Double Stout.

Karakter 4+

Det var en god smagning med godt øl ( i længden lidt for meget ristet malt, men det var jo forudsigeligt ), god mad og masser af oplysninger om de danske mikrobryggerier.

Og vi skulle jo høre efter, for vi sluttede at med en lille tipskupon, hvor vi skulle krydse svar af til otte forskellige spørgsmål om dagens emne. Så kunne man vinde en lille eksklusiv ølgave. Jeg havde alle otte svar rigtige, og det var der flere der havde, så der blev trukket lod, men jeg vandt ikke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar