Tid til en øl - Stillwater Stateside Saison

29. September 2012

I dag er det 6 år siden min interesse for øl begyndte. Jeg tror jeg har skrevet om det hvert år, men det hele begyndte med en ølsmagning, jeg fik arrangeret for at lave en ”mandeaften” med vennerne.

Den gode øl og alle historierne om øllet ( vi skulle hver især fortælle om en øl ) fangede min interesse i en grad jeg ikke havde troet. Og siden har jeg så arbejdet mig igennem adskillige øl hvert år – ca. 250 nye øl om året. I begyndelsen noget mindre og for tiden noget mere. Alt i alt har jeg smagt 1580 øl og anmeldt 1165 her på bloggen ( jeg begyndte først at skrive i 2008 ).

Så denne dag skulle naturligvis fejres med en speciel øl. Jeg har en gang tidligere smagt øl fra Stillwater i USA, og jeg havde endnu en stående i skabet – ”Stateside Saison”

Stillwater er fra Baltimore, Maryland. Deres ”Stateside Saison” er ”en hyldest til den gamle verdens tradition, mens man fejrer den nye verden innovation”.

Der er brugt europæisk malt – amerikansk og new zealandsk humle og en klassisk farmhouse gær. Stillwater brygger flere serier bla. Stateside ( Stateside betyder ” i USA” ) og de har også en Import-serie

Det er en smuk, dyb gylden øl på 6,8%. Hvidt skum og friske, hurtige bobler. Man mødes af en sødlig duft af lys frugt – fersken, mango og drue, samt en anelse skarpere citrus. Det er en livlig og forfriskende øl. Noterne fra aromaen går også igen i smagen, hvor der afsluttes med en tydeligere og mere markeret bitterhed.

Karakter 5

Dagen blev fejret med vildgryde og besøg af datter og svigersøn, som var med til at indvie vores nye udgave af Trivial. Den gode amerikanske saison havde saft og kraft nok til at matche maden.

Tid til en øl - Corsendonk Pater

28. September 2012

Nogle gange støder man på besynderlige oplysninger på etiketterne. På Corsendonks flasker er der tale om halsetiketter, da flasken ellers kun har et aftegning af Corsendonks logo. Flot og stilfuldt ser det ud..

Men på etiketten er øltypen beskrevet på mange sprog – Biere brune – brown ale – dunkles starkbier – cerveze negra – mörk öl – og så overraskelsen på norsk og dansk – lys øl. Det havde jeg nok ikke set komme.

Men man kan jo selv få det afklaret ved at hælde øllet op, og det er umiskendeligt en mørk øl. Jeg købte Corsendonks fine tulipanglas i Brugge. På glasset ser man logoet i farver, samt navnet og på bagsiden står der ”Zalig genieten” ( nydes saligt ).

 

Glasset har den lille finesse af logoet også står aftegnet på stilken. Vi ser Jomfru Maria med Jesusbarnet i en kirke, og rundt om står skrevet: ” Sigillum Monestary B(eatae) Marie de Corsendonc” – ( Segl for klosteret for den velsignede Marie af Corsendonk )

 

 

Det er en mørk øl på 7,5% med kraftigt beige skum, der føles meget blødt. Der er en svag aroma med duft af mørk frugt og en smule anis. Det kommer desværre ikke rigtig frem i smagen , der virker lidt vandet. Til sidst fornemmes dog lidt mørke, sødlige noter fra malten.

Karakter 3+

Tid til en øl - Anderson Valley Oatmeal Stout

27. September 2012

I dag har vi haft en god dansetime, hvor vi lærte en ny del ( kortside ) til tango. Derudover fik vi arbejdet med nogle tekniske detaljer i vals, så det var et hårdt program. Jeg havde temmelig ondt i lænden, da jeg har været på havearbejde i formiddags. Det lønner sig vist ikke. Men det gik godt nok med at danse. Det er mere skiftet mellem ar sidde og gå, der gør ondt.

Inden dans havde jeg et par afbud fra elever, så jeg gik på John Bull Pub for at se om de havde noget godt for ryggen.

Månedens øl var en ”Oatmeal Stout” fra Anderson Valley Brewery i det nordlige Californien, USA. Som man kan se er den på 5,8%, og jeg kan nævne at den har en IBU på 13.

Anderson Valley er en ret øde del af Californien, hvor man taler en speciel dialekt, der bla. bruger gamle vendinger, der stammer fra indianerne. F.eks siges det om denne øl:

“It’s not just shy sluggin gorms neemer.”

hvilket betyder"It’s not just for breakfast anymore”.

Bryggeriet blev stiftet i 1987 af Kenneth Allen, og begyndte at brygge i en brewpub, ”The Buckhorn Saloon”. I 1996 flyttede det til Boonville og har siden udvidet kapaciteten flere gange. Efter sigende er bryggeriet desuden det eneste, der udelukkende benytter sig af solenergi. I 2010 overgav Ken Allen bryggeriet til Trey White, der ansatte en brygmester ved navn Fal Allen ( ikke i familie med Kenneth ) og udvidede endnu en gang.

”Barney Flats Oatmeal Stout” er navnet på deres øl, og jeg formoder det er den samme. ”Barney Flats” er Boontling dialekt og hentyder til Henry Woods State Park, for der visse steder er så tilgroet af redwood, at der er bælgragende mørkt midt på dagen. Det passer til denne sorte stout fra bryggeriet.

Den er kulsort med tyndt, brunt skumlag. Man mødes overraskende af en lidt sødlig aroma med sveske, chokolade og en anelse ristet malt. Dette kommer dog ikke så meget frem i smagen, hvor havren og de ristede noter træder mere frem. Nu var øllet lidt for koldt i starten, men har man tid at vente, så kommer de lidt sødere noter langsomt frem. Der er en ristet bitterhed i eftersmagen

Karakter 4

 

Tid til en øl - Veltins Pilsener

26. September 2012

I lørdags havde vi den første prøve på ”Nøddebro Præstegård” som vi skal opføre til december. Der er musik med, men det er ikke en rigtig musical, så det er første gang, jeg ”bare” skal spille skuespil. Det er sjovt. jeg har flere replikker end jeg har haft før, men jeg synes det går rigtig godt. Det er egentligt en underligt. ligegyldigt stykke, men det er meget sjovt, og det tegner allerede til at blive godt. Her til aften var der så atter gennemspilning, og nu kender vi gangen i det.

Til aftensmaden var der bare et par forårsruller i ovnen, og jeg åbnede en pilsner fra det tyske bryggeri C. & A. Veltins.

Bryggeriet stammer fra 1824  hvor Franz Kramer åbnede et lille gasthaus i Grevenstein. Allerede i 1852 blev det overtaget af Clemens Veltins der i 1893 overgav det til sønnerne Carl og Anton. De var tvillinger og det er dem det har lagt navn til bryggeriet – C. & A. Veltins,

Bryggeriet – som jeg ikke kender i forvejen – er faktisk Tysklands 7. største. Ligesom mange danske bryggerier støtter de sporten. De ejer Veltins-Arena i Gelsenkirchen, hvor Schalke 04 hører til, og har også en bobslædebane opkaldt efter sig.

”Pilsener” er en typisk tysk øl på 4,8%, brygget efter Das Reinheitsgebot. Den er meget lys med hvidt skum og spredte, dovne bobler. Man mødes af bygmalt og kornaks i næsen. Det er let at drikke, og smagen indledes af en kortvarig sødme, der afløses af en middel bitterhed. En udmærket øl, der især gjorde sig til forårsrullerne, men på den anden side ikke en øl, man vil huske særlig længe. Den skiller sig ikke ud, hverken i smag eller kvalitet.

Karakter 3

Det er måske en tysk discount-øl, men de er ofte af højere karakter end de gængse europæiske pga  Reinheitsgebot. Den er købt ved grænsen, og prisen var kun det halve af de mere kendte fra Bitburger og Hasseröder.

Tid til en øl - Kasteel Cuvée du Chateau

25. September 2012

Jeg har efterhånden smagt så mange forskellige øl, at jeg nogle gange får fat i en, jeg allerede har smagt tidligere – uden at jeg er klar over det. Men det gør ikke noget, når øllen er så god som det er tilfældet i aften.

Efter en dejlig dansetime, hvor jeg godt nok blev lidt modløs i slow fox’en – det er en svær dans, og jeg kunne ikke rigtig finde det rette groove – var det tid til en god aftenøl. Efter dansetimen hygger vi os med vin og chips - og lidt sunde gulerødder, men det er naturligvis ikke det samme som en god øl.

I Brugge fandt jeg i sommer en øl fra Kasteel, som jeg ikke mente at have smagt før. Men det viste sig at være forkert. For den smagte jeg i juli 2011 på ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk.

”Kasteel Cuvée du Chateau” er tidligere blevet beskrevet, så jeg vil egentlig gerne gentage mig selv: ( se 27 Juli 2011 )

Det er en kulsort øl, der næsten ligner tyktflydende olie, hvid det ikke var for den svage skumkant på toppen. Mørk duft af sveske og lakrids. Blød og fyldig i munden. Den varmede godt, hvilket der også var brug for på sådan en regnvåd dag. Fyldig, kompleks smag med mørk, sød frugt og lakrids. Der er næsten ingen bitterhed at spore, men en lang eftersmag, der fryder ind i hjertet.

Karakter 5+

Det var jo en let anmeldelse, så nu kan jeg sætte mig roligt tilbage og nyde resten. Med 11.0% befinder man sig i en god, afslappet tilstand.

 

Tid til en øl - Corsendonk Agnus

24. September 2012

I sommer besøgte vi Brugge og der fandt vi en velassorteret ølbuike – ”The Bottle Shop”. Her så jeg de fine flasker fra Corsendonk, og kom i tanke om, at jeg vist ikke har skrevet om dem tidligere. Så jeg købte de to klassikere med hjem, samt et glas, der passer til.

Der er tale om den lyse ”Agnus” og den mørke ”Pater”.

Klosteret Corsendonk blev grundlagt i 1398 og det ligger i byen Turnhout. Det var et benedictiner-kloster, men både kloster og bryggeri blev lukket i 1784 af den østriske kejser Josef II. Bryggeriet blev genåbnet i 1906 af Florentius Keersmaekers, og det er familien Keersmaekers der står bag serien – Corsendonk, men nu fremstillet øllet af Du Bocq. I 1968 blev klosteret omdannet til kursuscenter og hotel, så  man kan nyde de gode øl indtil man kan vakle ind i seng.

 

Corsendonk ”Agnus” er den lyse triple-øl på 7,5%. Navnet stammer fra den gamle bøn ”Agnus Dei” ( O du Guds lam ). Flasken og glasset er præget at det gamle segl fra 1400-tallet ( mere om det senere ).

 

Det er en smuk gylden øl med livlige bobler og kraftigt hvidt skum. Den er klar, for Corsendonk tilsætter ikke sukker og gær i flasken, som man ellers ofte ser i belgiske øl. Den har en frisk, lidt skarp aroma, hvor bitter appelsin blander sig med lidt krydderi. Den virker vældig forfriskende. Smagen indledes med sødme og fortsætter med noter af lys frugt – drue og æble, samt appelsinskal. Temmelig sent dukker der en afdæmpet bitterhed frem, der giver en god balance. Den er en dejlig udgave af en triple.

Karakter 4+

Tid til en øl - Cigar City Maduro

23. September 2012

Med dagens øl kan man ikke engang bruge den klassiske ølentusiasthilsen – ”Højt Skum”. Her må betegnelsen vist være ” Kun  Skum”. Jeg synes endda ellers jeg hældte ret forsigtigt op. Så der var lidt ventetid - og det ovenpå en lang dag.

Først ud med aviser – for allersidste gang. Og så havde de givet aviser til et andet distrikt. Det gik der lidt tid med at udrede.

Så gudstjeneste med dåb, men den lå heldigvis tidligt, for vejret var jo godt. Vi pakkede en lille madkurv og tog til Store Økssø, hvor vi spiste og gik en dejlig tur rundt om søen. Bagefter kørte vi til Store Blåkilde, så vi fandt efter en tur gennem pladder og hængedynd.

Coro Misto – hvor vores datter synger – skulle give en koncert på Skørping Kulturstation. Så det blev til endnu en dejlig oplevelse inden vi hastede til Aalborg, for at nå lidt ekstra dansetræning i et par timer.

Og så hjem til aftensmad, hvor jeg tålmodigt sad og ventede på at min øl skulle skumme færdig

Cigar City Brewing ligger i Tampa, Florida.

De har lavet en brown ale efter nordengelsk mønster men med amerikanske tilføjelser. Brygget med ristet malt og flækket havre, hvilket sikkert er skyld i det kraftige skum. 5,5% og med en IBU på 25. Humletyperne er ikke nævnt. Den har vundet guld både i 2010 og 2011.

Maduro er navnet på en cigar og denne brown ale anbefales da også til cubansk man og sammen med en førsteklasses cigar.

 

”Maduro Brown Ale” er en meget mørk øl med brunligt skær. Skummet er – som nævnt – kraftigt og temmelig groft. Der er duft af chokolade og humle. Desværre mangler chokoladen og sødmen i det hele taget i smagen, så den fanger ikke rigtig an hos mig. Men det er ikke en dårlig øl.

Karakter 3+

Tid til en øl - Grimbergen Optimo Bruno

21. September 2012

Har lige set ”Vild med dans” – det følger vi jo meget med i, når vi nu selv danser meget – og det er da fuldstændigt uforståeligt, at det ikke var bokseren Anders, der røg ud. Han er sød og genert, men han har da slet ingen rytmesans, og virker lidt som en hund i et spil kegler.

Vi fik flæskesteg med rødkål til aften, men det var rødkål med nellike og appelsin, så det var ikke som det plejer. Men det er jo egentlig også juleagtigt, så vi kan prøve samme opskrift til julemiddagen.

Dertil åbnede jeg en øl fra vores tur til Belgien. Vi boede jo i Grimbergen og bryggeriet har flere øl på markedet, end vi normalt ser herhjemme.

Grimbergen ”Optimo Bruno” er en stærk øl på 10.0%. ”Optimo” betyder noget i retning af ”det ypperste” så det er vel ”den ypperste bruin”. Brygget med bygmalt og hvede og tilsat ascorbinsyre, som Grimbergen altid gør ( nok en uskik ).

Det er en klar, rødbrun øl med lyst offwhite skum. Duft af mørk frugt med et let syrligt strejf af æbleeddike ( måske er det ascorbinsyre ). Den føles frisk, men med god fylde. Den er sødlig (ekstra sukker ), let krydret og den er stadig en syrlig note af balsamico, Ikke nævneværdig bitterhed.

Karakter 4

Tid til en øl - Brugse Zot Dubbel

18. September 2012

Så var vi til endnu en god dansetime, Vi får rørt os i denne sæson, hvor vi danser både tirsdag og torsdag ( dobbelttime hver gang ). Om torsdagen er det direkte fra arbejde, men om tirsdagen kan jeg lige nå hjem og få aftensmad først. I dag stod den på ris og kylling, så jeg åbnede en Mørk belgisk øl.

Bryggeriet De Halve Maan ( Halvmånen ) ligger i Brugge, som vi besøgte i sommerferien. Der smagte jeg deres ”Brugse Zot” som jeg tidligere har skrevet om ( 2. marts 09 ). Men jeg så også en mørk udgave af denne øl – ”Brugse Zot Dubbel”. Historien om ”Brugges nar” er fortalt tidligere, men vi kan se ham på etiketten ( det er dog lige mørkt nok ).

”Brugse Zot Dubbel” er brygget på 6 forskellige malte og den er en anelse stærkere en den lyse original ( 7,5% ). Det er en rødlig klar øl med kraftig beige skumtop. Man mærker mørk malt, brød og ristede svampe i duften. En anelse lakridsrod. Den føles levende og livlig i munden. Smagen er kompleks – mørk malt og krydderi. Igen synes jeg at fornemme lakridsrod. Det er ikke en entydig smagsdominant. Der er bitterhed i eftersmagen, men ikke mere end et fint balancerende niveau ( Saaz humle )

Karakter 4

Tid til en øl - Haacht Ommegang

17. September 2012

I går var vi til evaluering på sommeren musical – ”Pinocchio”, og vi så den DVD der blev optaget af forestillingen. Samtidig blev næste års stykke afsløret – ”Oliver!”. Det er vist en større sag med masser af medvirkende og vist også en masse bygge- og malerarbejde. Det bliver en ordentlig omgang.

Og det er næsten navnet på dagen øl – ”Ommegang” fra bryggeriet Haacht. Undertitlen er ”Keizer Karel” og det er navnet på serien, hvor jeg tidligere har smagt ”Robijn Rood”

”Ommegang” betyder faktisk ”omgang”, og hentyder til en årlig tilbagevendende ”tur rundt om kirken” i Bruxelles. Det foregår i juli måned og fejrer Kejser Karl’s indtog i Bruxelles i 1549.

Det er en meget lys  næsten hvidlig øl – på 8.0%. Blødt lyst skum lægger sig på toppen. Duft af bygmalt, korn og en anelse citrus og let krydderi. Den føles levende og lidt skarp i munden. Frisk krydret smag med citrus og en mærkbar bitterhed i eftersmagen. Det er en øl, der vinder med tiden, så den ender på

Karakter 4

Kan købes i ”Det Bette Ølhus”

Tid til en øl - Gruut Inferno

15. September 2012

I dag har vi fejret en kær kollega, der havde 40 års jubilæum. Hun har altid slået et slag for den klassiske musik i Nordjylland og der var mødt mange mennesker frem til koncert og reception. Jeg spillede et par små stykker og holdt en mindre tale.

 Der var kage og kaffe og noget sødt frugtvin til, så det kunne ikke skade med en øl, da jeg kom hjem.

Gentse Staatsbrouwerij ligger naturligvis i Gent. I middelalderen var byen delt af floden Leie ( det er den for dden sags skyld stadig ), og det øl der blev brygget var meget forskelligt alt efter hvilken side af floden man boede på. På den højre bred ( flamsk ) bryggede man øl med humle, mens man på den venstre ( fransk ) bryggede øl med gruut.

Mange fransk/belgiske byer krævede dette brygmetode. Gruut er en urteblanding, der varierer fra by til by. Det var kun muligt at købe gruut i såkaldte gruuthuse, hvor bystyret så fik god indtjening, da det var lovpligtigt at bruge blandingen i øl.

Nu har Gentse Staatbrouwerij genoptaget denne metode ( det er dog ikke længere lovpligtigt ). Jeg har tidligere smagt deres fremragende ”Gruut Dubbel” og nu havde jeg fundet ein ny i ”Det Bette Ølhus” – ”Gruut Inferno ”

Det er en lys øl på 9,0% - altså en ”stærk gylden” ale. Der er en smule bundfald i flasken, men det var ikke muligt for mig at hælde det hele op på en gang. Selvom jeg hældte meget forsigtigt, var skumudviklingen enorm, så man må væbne sig med tålmodighed. Det bobler og bruser som om en undersøisk kilde er i udbrud. Det giver en meget perlende og frisk fornemmelse. Der er en svag, men sødlig krydret duft. Dette gør sig også gældende i smagen, hvor den fine, lette krydderi blander sig med lys frugt, hvilket giver en svag cideragtig karakter. Der afsluttet med bitterhed, så der er nok alligevel humle i, og ikke kun gruut.

Karakter 4

Tid til en øl - Schelde Oesterstout

13. September 2012

Østersstout er betegnelsen for øl der dels - passer godt til østers - men oprindeligt indgik der også østersskaller i brygningen. Selvom det ikke er det mest almindelige længere, passer det på ”Oesterstout” fra det belgiske bryggeri Schelde. Under brygningen pumpes øllet gennem en beholder med østerskaller, så denne øl er en rigtig østersstout.

 

Etiketten viser de 2 vildmænd, der altid er afbilledet på Scheldes øl. De stammer fra Bergen ob Zooms våbenskjold. Byen ligger i Brabant. Her har de to fundet alt godt fra havet i form at en havfrue. Den ene er dog mere optaget af den øl han holder i hånden.

Hvor meget stout, der er over denne øl kan nok diskuteres. Der er næsten sort med svagt brunligt skum. Brygget på bygmalt af typerne Aroma 150, Cara 120 og Roost 900. Derudover er der benyttet ( ikke navngiven ) humle og naturligvis gær. Man kan måske ane lidt ristede noter i duften, men ellers er det blomme, sveske og let, sødlig brakvand. Den har en god fylde i munden. Alkoholprocenten er på 8,5%. Men duft og smag minder mig ikke om stout, men mere i retning af en engelsk barleywine. Det gør ikke noget, for det er en vældig god øl, og belgiske stouts minder jo egentlig aldrig om det vi eller kender fra England  og USA.

Karakter 4+

Om den passer godt til østers ved jeg ikke, for jeg har aldrig smagt østers, og jeg kunne ikke gemme den til jeg engang får prøvet det. Så har det vist lange udsigter. Men den smagte godt til lidt stærk orientalsk mad.

 

Tid til en øl - Beer Here / Brewfist Caterpillar Pale Ale

12. September 2012

Dagens øl er et samarbejde mellem Beer Here fra Danmark og Brewfist fra Italien. Brewfist er et nyt bryggeri, der blev grundlagt i 2010 af tre unge mænd, der ville udforske ølmarkedet med nye ingredienser og nye ideer. Bryggeriet ligger i Codogno, lige sydøst for Milano. Der er her ”Caterpillar Pale Ale” er blevet brygget.

Deres hjemmeside er på italiensk og der står ikke ret meget. Der er mange bryggerier der i stedet benytter Facebook og det gør de også her. Det er godt, hvis man vil følge løbende med i hvad der sker, men ikke hvis man – som jeg – vil have et overblik på en gang.

Jeg kan ikke finde baggrunden for navnet – ”Caterpillar”, men billedet ( der er lavet af Christian Skovdal Andersen ) viser noget fra Alice i Eventyrland.

Den store kålorm sidder og ryger en heftig tobak. Den ser nærmest lysten ud, da Alice tilbyder et glas øl. Gemt i humleplanterne står de 2 bryggere og skåler med.

”Caterpillar Pale Ale” er brygget med ”spicy rye” ( krydret rug” hvad det så vil sige ). Måske er det bare en betegnelse på en malttype. Ifølge etiketten er der benyttet New Zealandsk humle, men flere steder nævnes der Columbus og Motueka. Motueka er en aromahumle fra New Zealand.

Det er en smuk orange øl på 5,8% let sløret men man anes nogle spredte, dovne bobler. Skummet er ikke så kraftigt. Utrolig dejlig humlearoma, hvor man aner lidt grape, men ellers er det sødere frugter der dominerer – fersken og blå druer. Frisk og en anelse skarp. En forfriskende sommerøl. Smagen er kun kortvarigt præget af aromahumlen. Det er hurtigt bitterheden, der overtager, hvilket er synd, når nu duften var så forførende. Det er en american pale ale med en IBU på 50, men den rene bitterhed er ikke så meget for mig. Dog trækker aromaen en del op.

Karakter 3+

Tid til en øl - Dark Horse Scotty Karate / Omnipollo Leon

10. September 2012

Forleden havde jeg et par afbud  fra de sidste 2 elever. Normalt ville jeg så tage hjem, men det var en dag med dans, så jeg havde en times tid at slå ihjel. Lige i nærheden af danselokalet ( der ligger på Nytorv ) finder man John Bull Pub, så det var jo et nærliggende sted af spilde tiden.

det var en af den lune, stille dage, så jeg kunne sidde udenfor med udsigt over havnefronten og Toldbod Plads med det ( relativt ) nye springvand. Den gamle toldbygning er flot. Min mor har arbejdet der hele sit liv, så jeg kender den godt. Til gengæld er springvandet mere sjovt end egentlig flot – men børnene kan åbenbart godt lide af lege der.

På John Bull har man altid et par mere specielle tilbud – ofte af amerikansk oprindelse.. Sommetider på fad, men altid 3-4 stykker på flaske.

Jeg valgte en øl fra et af mine amerikanske favoritbryggerier – Dark Horse Brewing Company.

Scotty Karate er en lokal musiker, der har et ”One man band”, hvor han spiller guitar og tromme, mens han synger med en kolossal energi. Om det er kønt, der vist en smagssag, men han er åbenbart en farverig skikkelse i Marshall. Michigan. Billedet på etiketten ligner meget godt.

”Scotty Karate” er en stærk skotsk øl på 9,7%. Det er en vinter ale, der kan fås fra september til marts, hvilket jo siger lidt om, hvor hurtigt amerikanske øl kommer til Danmark. Den vandt sølv ved Great American Beer Festival i 2007.

”Scotty Karate” er en uklar, mørk øl med rødligt skær. Man mødes af mørke frugter i næsen – svesker og rosin, samt lidt krydderi. Vældig god mundfylde. Smagen domineres også at svesker og jeg synes der er en antydning af røg ( måske indbildning – bare fordi det er skotsk ). Det er jo en amerikansk udgave af en skotsk øl, så der afsluttes med mere humle en en skotsk ale normalt har. Men det virker godt og balanceret.

Karakter 4+

 

Der var stadig tid til overs så jeg forhørte mig om en af de andre øl på kortet – ”Omnipollo Leon”

Omnipollo er et fantombryggeri fra Stockholm i Sverige. Stiftet i 2010 af Henok Fentie og Karl Grandin. Deres øl – ”Leon” – er et forsøg på at lave en øl, der kan drikkes hele natten både af ølnørder og party-freaks. Den er brygget på De Proefbrouwerij i Belgien.

Det er en simpel opskrift med pale ale malt, hele humlekogler og champagnegær. Den er på 6,5%. Det er en smuk gylden øl med en lille boblehvirvel i midten. Godt hvidt skum – lavet af fine bobler. Det er en frisk  øl med en noget skarp og syrlig kant. Det skyldes sikkert champagnegæren, der også giver den lidt prikkende fornemmelse. Det fungerer ikke helt for mig. Blandingen af syrlig skarphed og bitter humle er ikke min kop te. Jeg kan se at belgisk IPA ikke scorer højt hos mig. Jeg vil nok ikke drikke den hele aftenen, men det er et godt forsøg, der måske skal justeres lidt for at give et fuldendt resultat.

Karakter 3+

Etiketten forestiller et nøglehul, hvorigennem man kan se de mærkeligste ting. En tuba med røg ud af mundstykket, et grisehoved, en bar røv, en fugleklo og meget mere. Et kig ind i det ubevidste?

Tid til en øl - Rochefort 6

9. September 2012

I dag flyttede min yngste datter hjemmefra. Hun har fået en dejlig 2-værelses lejlighed midt i Aalborg, hvor kæresten også flytter ind til oktober. Vi flyttede i fredags, men vi skulle også lige have samlet et stort klædeskab fra Ikea. Det blev vi først færdige med i dag. Og nu er hun flyttet og glæder sig til en ny tilværelse. Til lykke med det.

Jeg vil lige nævne at flyttebajeren i fredags var Fuller’s ”London Pride”, som kan fås til 10 kr ( 33 cl) i Netto.

Mens vi samlede skab brugte vi en trappestige og jeg har åbenbart snakket meget om den, for min kone sagde – med henblik på lydsammenhængen – at jeg da vist skulle have en trappistøl, når vi kom hjem, og sådan blev det.

 

Forleden – jeg tror det var i april til min fødselsdag – fik jeg en dejlig gavepakke med de 3 trappistøl fra Rochefort. Jeg har smagt alle tidligere, men det gør sandelig ikke noget med den slags øl. Jeg åbnede flasken med den røde kapsel – Nr. 6.

Det er en dejlig mørk øl med rødligt skær. Alkoholprocenten er 7,5% - altså højere end 6 ( jeg er ikke helt klar over hvor 6-tallet stammer fra ). Det er en dubbel, og en fremragende udgave af typen. Man mødes af en kompleks aroma, hvor den fine Rochefortgær udfordrer ens sanser. Her er duft af mørke frugter i skønsom blanding. Selv med denne lettere udgave af Rochefort glæder man sig allerede inden man tager den første tår. Og derfra bliver det bare bedre. En fin øl til en ”lille” festdag.

Karakter 5

Til lykke med lejligheden og held og lykke med dit nye voksenliv.

Tid til en øl - Øllets Dag 2012 / Heidis Bier Bar / Anchor Steambeer

4. September 2012

Heidis Bier Bar ligger i Jomfru Anes Gård, der er knyttet til Jomfru Ane Gade. Der er luft omkring det og det virker næsten som en lille ”biergarten” også. Her mødtes alle deltagerne på Beerwalk til sidst, for at aflevere besvarelser på de spørgsmål der blev stillet undervejrs. Det var spørgsmål om de forskellige pub, hvor man skulle have øjnene med sig.

 

De 3 vindere blev udtrukket af ”Heidi” og fik hver en præmie bestående af 2 Beerwalk-kit. Så kan de gøre turen igen en anden gang.

 

Sidst på eftermiddagen – først på aftenen var der fredeligt og roligt på stedet, men senere bliver der efter sigende danset på bordene. Det er også nogle gode, solide borde, så de holder nok.

Der er ikke så mange interessante øl på fadene, men flakseudvalget er stort og velassorteret. Her kan man få belgisk og amerikansk og dansk specialøl. Og det til en billig penge. Jeg købte en ”Rochefort 8” til 27,50 kr. Det er svært at finde i butikkerne, men det betyder vel bare, at de fleste andre har sat prisen alt for højt. Derudover nød vi også en ”Imperial Stout” fra Midtfyn – også til rimelig pris.

Men den første øl mine øjne faldt på var ”Steambeer” fra det amerikanske bryggeri Anchor. Det er lang tid siden, jeg sidst smagte den.

Stilen ”Steambeer” er en af de få øltyper der ikke stammer fra Europa. Da bryggerne fra Centraleuropa nåede frem til Californien opdagede de, at det var vanskeligt at få deres undergær til at virke, pga de høje temperaturer. Man prøvede derfor så vidt muligt at køle bryggen under gæringen ved at opbevare øllet i lave, brede kar, hvor overfladen kunne køles så meget som muligt.

Nogle hævder at navnet ”steambeer” stammer fra den damp, der hang over disse gærfade under processen, mens andre hævder det stammer fra den syden og hvæsen der lød når man slog spunsen i tønden. Under alle omstændigheder er temperaturen for høj, og man ender med en øl, der bliver lidt en blanding mellem en overgæret og en undergæret øl. Kan måske sammenlignes med ”altbier”, der er en overgæret øl, der gæres ved lav temperatur. Begge øl får nogle karakteristika fra begge typer.

Bryggeriet Anchor i San Francisco var en af inspirationskilderne og ophavsmændene bag den nye øltrend med mange mikrobryggerier. Men det var egentlig ikke selv et mikrobryggeri og det har også mange år på bagen.

Det stammer netop tilbage fra ”The Goldrush”, hvor eventyrer fra hele USA drog til Californien for at finde guld. Og i hælene på dem kom bryggerne og opfandt ”steambeer”. Grundlagt i 1849, da den tyske brygger Gottlieb Brekle ankom til San Francisco med familie. I 1871 købte han en gammel øl og billiard-saloon og omdannede den til bryggeri. Navnet ”Anchor” kom til i 1896. Bryggeriet var lukket ned i Forbudstiden, men åbnede straks efter igen, for at producere steambeer. Det var nu Joe Krauss og Joe Allen der kørte de videre. Krauss døde i 1952 og i 1959 beslutter Joe Allen at lukke bryggeriet. Det bliver åbnet igen –kun for at lukke i 1965.

Da den unge Fritz Maytag erfarede at hans favoritøl var på vej ud af markedet ( det var den sidste steambeer på markedet ), opkøbte han 51% af bryggeriet og reddede det fra bankerot. Med til historien hører at Maytags far var mangemillionær. Det er godt at have i baghånden.

Han omlagde produktionen og allerede i 1971 var steambeer atter på markedet og i 1975 var der yderligere 3 øl klar, der har dannet skole for hele ølrevolutionen.

”Liberty Ale” – en american pale ale med cascade-humle. ”Old Foghorn” – en barley wine style beer af høj kvalitet og “Anchor Porter”. Derudover kom den første juleøl, der jo er en brown ale med ny opskrift hvert år.

Hele mikrobryggeri-revolutionen tager først fart fra 1981, hvor Sierra Nevada sender tilsvarende øl på markedet.

”Anchor Steambeer” er en gylden, bronzefarvet øl på 4,9%. Brygget på pale ale og krystalmalt og humlet med typen Nothern Brewer. God fyldig smag hvor blomsternoter og frugt-estere kommer mere frem end i almindelige undergærede øl. Den er faktisk bedre end jeg husker den, og det er ikke sidste gang, jeg skal smage den på Heidis Bier Bar. Det er helt sikkert et sted jeg vil besøge igen.

Karakter 4

Tid til en øl - Øllets Dag 2012 / Beerwalk

3. September 2012

De første gæster på ”Beerwalk med Guide” drog af sted ca. 13. 15. Der var 8-12 deltagere i hver tur – undtagen en enkelt, hvor der kun var 4. I alt blev det vist til 42 gæster. Der var kendte ansigter fra Ølentusiasterne, men der var også forbipasserende, der ville prøve lykken. Der var bla. en del nordmænd.

Jeg drog af sted som den sidste – viste det sig. Vi havde nok håbet på en tur mere, hvor formanden lagde op til en ”speedwalk”, men der var ikke flere interesserede. Med mig havde jeg 8 mænd på polterabend. Det var en gemytlig flok, og vi hyggede os gevaldigt på turen. De havde været på Beerwalk før og kendte de forskellige pubs. Og de viste også en del om øl. Den kommende brudgom havde tidligere været medlem af Ølentusiasterne, og vi kan jo håbe han blive det igen sammen med resten af gutterne.

Vi startede på John Bull Pub, hvor de havde en røgøl på programmet. Et samarbejde mellem danske Mikkeller og amerikanske Stillwater. Og sikke et resultat.

 

Nu kan jeg godt i forvejen lide røgøl ( det er jo ikke alle der kan ). man holder jo ofte nye udgaver op mod originalen fra Schlenkerla, og den hører til i den kraftige ende. Den er samtidig svær at overgå. Mikkeller og Stillwater har overgået den i procent – 10,8%, så det er jo en potent herre. Vist også lidt stærkere end første udmelding.

Det er en mørkebrun øl. Røget over æbletræ, hvilket giver en lidt sødlig røget duft. Meget velafbalanceret. Alkoholen træder ikke frem og dominerer. Man fornemmer maltsødme, lakrids og naturligvis røg, men den overdøver ikke resten af indtrykkene. Alt sammen justeret på plads af mere humle end man ofte bemærker i røg, men det virker.

Karakter 5

 

 

Vi skråede ( hvis det er et ord ) over gaden til Irish House, hvor de også havde en specialitet på hanen. Det kendte bartenderen vist ikke noget til, men jeg havde ikke set ”Rosarda Rosé Beer” før, så jeg mente det var den. Vi blev anbefalet af få is i og det skulle vi da prøve. Og det var en god ide. Ovenpå den fortræffelige ”Rauchstar” virkede det rensende og forfriskende af smage ”Rosarda”. Ligesom når man får sorbet mellem retterne på fine restauranter.

Det er en sød, men frisk hindbærøl. Nogle vil sikkert skrive ”øl”, men det var en fin oplevelse.

Karakter 3+

På London Pub fik vi Brooklyn IPA, som jeg ikke fik taget et billede af. Det er sikkert deres East India Pale Ale, men det blev den ikke kaldt, og her viste man heller ikke noget om ”specialøl” i dagens anledning. Det var ellers blevet nævnt.

 

Hos Søgaard havde man sat ”Wasabier” på kortet som ekstra, men den skrev jeg allerede om i foråret, så jeg valgte deres ”Champagne Øl” som jeg ikke havde smagt. Det er en øl fra Næstved Bryghus, der får brygget hos Søgaard. Den er brygget med pilsnermalt og hvedemalt og humlet med Tettnanger. Derudover er der benyttet champagnegær. Det er en øl på 7,1%.

Den bør nydes afkølet, skrives der og lidt is i glasset ville nok heller ikke have skadet her. Det er en perlende, forfriskende og let syrlig øl, men den bliver ikke hængende i smagsløgene eller bevidstheden.

Karakter 3

På Old Games Pub var der – som sædvanligt – intet nyt under solen. Men de har jo alligevel et par sikre, gode øl – bla. Staropramen og Leffe. Jeg valgte Leffe Bruin, som jeg oftest gør i den pub.

Vi endte på The Wharf i god tid – mest fordi ølguiden havde taget fejl af tiden, men der var ingen sure miner af den grund, for her er der til gengæld altid nye øl på hanerne.

 

Fuller’s har sendt en ny ale på markedet, som lægger sig op af den amerikanske pale ales – ”Wild River”. Den er dobbelt humlet med Liberty, Willamette, Cascade og Chinook, men procenten er typisk engelsk – 4,5%. Det er en gylden ale, der virker lidt let i karakter ( fad ), men med en intens humlesmag, hvo grape ( uden sukker ) træder frem.

Karakter 4

Så var mærkerne brugt op, men det var stadig tid tilbage og øl i hanerne, så jeg købte lidt mere. ”Spirit of Kent” stod der og ”Put a S.O.K in it”. Jeg må indrømme at jeg ikke vidste hvad det betød og spurgte mig for, men forstod måske heller ikke forklaringen ( på engelsk ). Noget med ”Hold mund/klap i”. Kigger man på nettet anføres der, at det betyder ”That’s OK”, men ingen af delene kan jeg få til at give mening. Men jeg blev i hvert fald inspireret til at smage.

 

Det er bryggeriet Westerham, der står for ”Spirit of Kent” og det er den første nye øl i standard-repetoiret i 4 år. Den er udsendt i samarbejde med Kent Spitfire og Biggin Hill Hangar, som en hyldest til de piloter, der i 2. Verdenskrig kæmpede i ”131 Kent Fighter Squadron”.

En af disse Spitfires er døbt ”Spirit of Kent”. Det er en ”Mark IX Spitfire” og derfor er der brugt 9 humletyper fra Kent, der er tilsat af 9 omgange.

Efter D-dag i 1944 eksporterede man pale ale fra Westerham til tropperne i Frankrig i de ekstra brændstoftanke. Disse flyvetogter blev benævnt ”Modification XXX Depth Charges” og lasten blev benævnt ”XXX Joy Juice”

 

Det var en glimrende øl, men mere kan jeg egentlig ikke huske og jeg har ikke skrevet noget ned ( ? ). Den skal vist smages igen.

Så gik turen til Heidis Bier Bar.

 

 

 

Tid til en øl - Øllets Dag 2012 / Forberedelser

2. September 2012

Lørdag d. 1. September var Øllets Dag. Det er altid første lørdag i september og de sidste par år er det blevet festligholdt på forskellig vis i Aalborg. I år var det med en gentagelse af en tidligere succes – Aalborg Beerwalk. Denne opfindelse fra Aalborgs Ølentusiaster har i år 5 års jubilæum. Dengang i 2008 var der 8 besøgssteder ( bla 3 ølbutikker ), men efter at Beerwalk’en er gjort permanent ( overtaget af Visit Aalborg ) er det nu 6 værtshuse i Aalborg midtby, der er på programmet.

Flere af disse ølsteder havde annonceret at der var en speciel øl på hanerne i dagens anledning, så der var noget at glæde sig til.

 

Vi stillede vores stand op udenfor John Bull Pub på Toldbod Plads. Det var første stop på rundturen. Derefter skulle vi besøge de andre steder for at ende på Heidi’s Bierbar, der er et nyere ølsted i bayersk stil. Heidi er endnu ikke med på det officielle program.

Vi hængte bannere op ( godt at der er høje mænd med i foreningen ) og stille brochurer og salgsvarer frem. Vi var naturligvis i god tid. Syv olguider var klar til at vise de– forhåbentlig  - mange glade ølelskere rundt.

Mens vi ventede kunne vi jo godt nyde  et par øl fra John Bulls spændende flaske-sortiment, så vi købte på skift lidt til ganen

 

Port Brewing stod for første smagsprøve med deres steinbier – ”Hot Rock Lager”

 

På etiketten ser vi en ildsprudende vulkan, indfødte ( måske fra Hawaii ) der går på glødende sten og det er da også en øl brygget sænke gloende sten ( black granite ) ned i urten. Vi kender jo metoden fra Thisted Bryghus.

Men amerikanerne kan også finde ud af det. Det er en mørk, brunlig øl på 6,5%. I de små glas er der ikke megen aroma, der slipper fri, men man kan dog ane at der er mere humle i, end i de kendte danske. Smagen er fyldig – sødlig med karamel inden humle byder ind, uden dog at være for dominerende. Det hele er vældig godt balanceret.

Karakter 4+

 

Green Flash fra San Diego havde en Imperial IPA – “Palate Wrecker” ( Hamilton’s Ale ) på 9,5%. Den er brygget til Hamilton’s Tavern på deres 2 års fødselsdag. Den beskrives som en kompliceret, hvor man har mæsket og sparget ( sparging ) med humlet urt. ( Nu bliver det lidt for brygteknisk for mig ). I hvert fald ender man med en humlet ale med IBU 100+. ”Palate Wrecker” kan vel nærmest oversættes til ”gane splitter”.

Det er en gylden  øl med gulligt skum, og man mødes naturligvis af en meget humlet aroma. Det er en fyldig øl. Sødme i begyndelsen og derefter meget humle. Aromahumlen bliver hængende og giver fylde, så den høje bitterhed ikke virker ubehagelig.

Karakter 4+

 

Derefter købte jeg et par øl til deling – ”Sort Gul” fra Mikkeller. Det er naturligvis en temmelig provokerende betegnelse, men den kommer nok ikke for alvor til at konkurrere med Carlsberg. Det er ikke samme målgruppe. Vi får ikke meget at vide. Betegnelsen er ”Black IPA”, hvilket er en underlig modstridende betegnelse, men det beskriver en mørk øl, der er humlet lige så kraftigt som en India Pale Ale. Den er på 7,3%.

De er sort med cafe latte-farvet skum. Skarpe humlenoter i duften ( det man kan ane i de små glas ) Smagen er sødme fra mørke frugter, chokolade og en balancerende humle. 

Karakter 4+

 

De første hold var nu sendt af sted på Beerwalk, men da jeg ikke var guide på dem, kunne jeg nyde en øl mere inden jeg skulle af sted. Det blev ”Foreign Export Stout” fra Ridgeway.

Jeg har tidligere være meget glad for Ridgeway’s øl, især deres juleøl. Så det var også med stor forventning, jeg smagte på denne stout. 8,0% lød den på.

Sort og igen en øl med latte-farvet skum. Det er en sweet stout med indtryk at sødme fra chokolade og sveske. Denne gang er humleniveauet noget mindre end hos Mikkeller, men det er vældig fint propotioneret,

Karakter 4+

Som man kan se var det en glimrende indledning på Øllet Dag, og Beerwalken var endnu ikke startet.