Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

lørdag den 5. august 2017

Tid til en øl - Det Bette Ølhus / Spencer / Petrus / Kasteel







5. August 2017


Forleden foreslog min kone, at vi skulle tage på vores nærmest traditionsmæssige tur til ”Det Bette Ølhus” i Aalbæk. Det behøvede hun ikke sige to gange. Det er fantastisk, at hun vil tage med for at jeg kan drikke øl og komme sikkert hjem igen, men på den anden side er der en dejlig atmosfære på stedet, og hun hygger sig næsten ligeså meget, som jeg gør. Men øl drikker hun ikke.


Jeg har nogle gange valgt husets ølsmagning med de 8 øl, der er på hanerne, men denne gang kendte jeg mange af dem i forvejen.

Så jeg valgte i stedet en trappistøl fra et af de nye skud på stammen – det amerikanske bryggeri Spencer. Vera har flere øl fra klosteret på hylderne, men synes selv bedst om deres ”India Pale Ale”. Den blev serveret i et flot glas, men for en gang skyld ikke det rigtige. Amerikanerne vil simpelthen have en uhørt høj pris + fragt for et ganske ordinært glas med navn. Det var helt i orden for mit vedkommende – sådan er det jo oftest til daglig.

Trappist klosteret – ST. Joseph’s Abbey – ligger i Spencer Massachucetts. Munkene kom dertil i 1950 , fordi deres tidligere kloter i Cumberland brændte ned. De har haft en stor produktion af marmelade og syltetøj, men omkring 2010 begyndte de at interessere sig for øl. Der var en ”Belgisk Ølfestival” i Boston og senere sendte de munke til Belgien, hvor ideen blev mødt af en del skepsis.
De tog på rundtur til samtlige trappistbryggerier  - startende i Westmalle og sluttende hos Westvleteren. Efter deres anden og endnu mere detaljerede besøg havde de indsamlet materiale til at kunne starte en produktion op.
De lavede over 20 testbryg, før de var klar med deres første opskrift.

Men jeg lagde altså ud med deres nye IPA, og det er en smuk gylden øl på 7,2%. Den har en duft af humle med et noget eksotisk præg – mere appelsin end grape . Der er brugt Perle, Apollo og Cascade, og der afsluttes med en pæn kraftig bitterhed. Humleindtrykket balanceres fint med brugen af trappist gær.

Karakter 4

Klosteret har nu 7 forskellige bryg i sortimentet – bla en IPA og en Trappist Imperial Stout


Deres første bryg – den originale ”Spencer” er en orange øl på 6,5%. Jeg købte en med fra butikken og kunne nyde den her til aften. 
Den er toppet med et let, diffust skumlag. Malten er fra Wisconsin, humlen fra Yakima ( Willamette og Nugget ) og vandet stammer tilbage fra de gletsjere, der dækkede New England for mange år siden. Gæren er deres egen streng.

Den har en dejlig sødlig duft, hvor jeg synes orangefrugt kommer endnu mere frem. Det er en behagelig øl, og det er også gylden frugt, der dominerer smagen. Det er lysere i karakteren end så mange af de europæiske trappistøl.

Karakter 4+


På ”Det Bette Ølhus” var tiden kommet til øl nummer to – ”Moinette Tripel”, men der var så få flasker tilbage at Vera forslog en anden øl i stedet. ( Jeg købte Moinette med hjem ). Det blev en øl fra hanen – en af dem jeg ikke havde smagt – ”Brewmaster’s Selection – Wild Triple Hop ”.


Der er 3 brygmestre på Brabandere, og de skal hver især give deres bud på en spændende øl. Det er Chris van Acker, der har lagt ud med denne ”Wild Tripel Hop”. Han har arbejdet på bryggeriet i 31 år. 
Det er 15% ”foederbier” lagret i 24 måneder på egetræsfade, der er blandet med ”Petrus Tripel”. Denne tripel indeholder 3 europæiske humletyper, men nu er der yderligere tilsat Amarillo og Cascade.

Det er en gylden, uklar øl på 8,0%. Det har en let syrlig duft fra egetræet. Den er lidt skarp at få i munden. Først en let sødme – så en smule syrlighed fra fadet og til slut en god bitterhed i eftersmagen. Hele paletten.

Karakter 4


Jeg sluttede af med en øl fra ”Kasteel”. Jeg har tidligere været meget begejstret for deres øl, og denne gang blev jeg heller ikke skuffet. Det er Brouwerij van Honsebrouck der står bag.

”Kasteel Barista Chocolate Quad” er en fantastisk øl på 11,0%. Den er matsort med cremet, lyst skum. Duft af sødlig kaffe. Tyktflydende. Kompleks smag med mørk frugt og en smule anis, samt tydelig chokolade og cafe creme. Det er ret svært at finde noget, at sætte fingeren på.

Karakter 5+


Trappist - made i USA ( hvem skulle have troet det for 10 år siden )




onsdag den 2. august 2017

Tid til en øl - Amager Mobster Serie


2. August 2017

Dario Daddano’s vej til toppen af Chicagos underverdenvar ikke nem. Det krævede både taktiske evner og gode talegaver. Og når temperamentet løb af med ham, lod han sit Thompson maskingevær tale for sig.
Men kun få vidste at Forbudstiden havde vækket en ny interesse hos ham. I hans pub kunne man få canadisk hjemmebrændt, men han savnede sin øl. Og han var ved at være træt af det konstante bøvl og brok med at være mafiaboss.
Da hans russiske ven – Dadolnikov – fortalte om en øltype, man plejede at brygge i hans kolde og elendige hjemland, blev Darios interesse vagt. En øl der var lavet til at give fylde og varme i de kolde nætter i St. Petersborg.

I køkkenet på Darios South Side Mansion bryggede dette umage par, hvad man må formode var den første Russian Imperial Stout i Chicago - ”Dario, The Dark Don ”. Det blev en stor succes, og Dario trak sig derefter tilbage som Don og helligede sig bryggeriet. Dadanno & Dadolnikov Brewing Company så dagens lys.


En sort ”Double Mash Russian Imperial Stout” på 11,0%. Kraftig i alle henseender – kraftigt brunt skum – kraftig aroma – kraftig smag. Det er en afrundet kaffesmag, blødgjort af chokolade og med enkelte små strejf af lakrids. Bitterheden i slutningen er moderat for en imperial stout.

Karakter 5


Forbudstiden i USA varede i 13 år fra 1920 – 33. I første kvartal at 1900-tallet var problemerne med spiritus voksende i hele verden, og det resulterede i indgreb mange steder. Her i Danmark indførte man afgiftsystemet og i Belgien et forbud mod stærk spiritus. Men det var i USA man indførte et totalt spiritusforbud.
I 1933 blev forbuddet ophævede ( Yuengling bryggede hurtigt en øl, så præsidenten kunne fejre det ), og på det tidspunkt måtte selv de mest indædte afholdsfolk indrømme, at det var en fiasko.
Man har beregnet at indtaget af alkohol i Forbudstiden var det højeste i USA historie, og mafiaen fik sin magtposition gennem smugling og smugkroer.
Det er denne tid, der er baggrunden for vores - måske næsten sande historie.


Darios hustru – Marianna – var træt at være gift med en gansterboss. Hun så ham næsten aldrig og det var en usikker tilværelse. Men mest træt var hun af, at kvaliteten af hendes Mint Juleps blev ringere og ringere som årene gik. Dario elskede sin kone og var fast besluttet på at lave en øl, der kunne bringe glæde ind i hendes liv igen. I løbet af 6 måneder udviklede han en Barley Wine, der kunne få hans kone til at glemme sine Mint Juleps. Da hun først smagte ”Marianna, The Moody MILF” rødmede hun, så hostede hun og så smilede hun. Og for første gang i mange år delte Dario og Marianna seng den aften.

En kraftig rød øl på 10,%. Kraftig hvidt skum og en duft af blomme og sprit. Smagen er sødlig i begyndelsen, hvorefter spritten tager over. Alkoholen er ikke særlig godt gemt, men det giver til gengæld et godt modspil til sødmen, og det giver denne øl lidt kant.

Karakter 4+


Da Cody Kane blev politimand i Chicago havde han store idealer, men efterhånden blev de undermineret af de baske realiteter i underverdenen. Cody begyndte at drikke og spille – på heste.
I løbet af få år var han i dyb gæld og han begyndte – som så mange andre – at gøre små tjenester for bestemte folk. Og han hadede sig selv for det. Han ville ud – ud af bestikkelse – ud af spillelidenskaben og ud af drikkeriet. I hvert fald den stærke spiritus. Som inkarneret irlænder var han ikke til sinds af opgive sin øl.
Da Dario Dadanno blev fængslet var Cody vagt for ham, og de talte længe sammen. Cody var overrasket over at Dario bryggede sin egen øl derhjemme, og fortalte om sin gamle far i Irland, der drak en kraftig og potent øl, der duftede af læder og jord.
3 år senere arbejdede Cody som brygmester hos Dadanno & Dadolnikov Brewing Co. hvor han genskabte denne øl – ”Cody, The Crooked Cop”.

Det er en sort øl på 9,5%. Skummet virker nærmest gult. Duften er mørk af læder og jord, mørk frugt og chokolade. Den virker nærmest tykflydende. Umiddelbart syntes jeg smagen var for mørk, men jeg må tilstå, at den passer ualmindelig godt til røget makrel og spidskål med rygeost. Også selv om der ikke er røg i øllet.

Karakter 4+

. Amager Bryghus har gjort en god research i anledning af deres 10 år fødselsdag og gravet den ”sande” historie om Dadanna & Dadolnikov Brewing Company frem. Det er – af ukendte årsager – ikke muligt at finde oplysninger om bryggeriet andetsteds.

fredag den 28. juli 2017

Tid til en øl - Brauhaus Lüdde


28. Juli 2017

Den sidste dag i området kørte vi til Harzen for at opleve drypstenshulerne i Rübeland. På vejen kom vi forbi verdens længste hængebro/gangbro, der strækker sig 458 m over Rappbode dæmningen. Det er også muligt at tage en tur fra toppen ned over søen i ”Megazipline” eller gynge fra midten af broen i ”Gigaswing”. Vi nøjedes bare med at gå over den og tilbage ad dæmningen, og det var også en stor oplevelse.

Efterfølgende tog vi til den smukke by Quedlingburg, hvor de gamle huse er smukt restaurerede. Vi fik en sen frokost på torvet med en ”Radeberger Pils”.


Efterfølgende satte vi os ind på Brauhaus Lüdde, der ligger i Blasiistrasse 14. Bryghuset er fra 1807 og der er lidt steampunk over interiøret.



Min kone fik en Cola Light og jeg delte to øl med min datter. Vi bestilte en lys Weizenbier og en sort Schwarzbier, så kunne vi smage begge. Jeg skulle jo dog stadig køre hjem.


I 1876 overtog Carl-Friedrich Lüdde bryghuset. Familien drev det frem 2. verdenskrig, hvor det måtte lukke pga kampene. Efter krigen var det vanskeligt for George Lüdde at få gang i salget igen og faciliteterne var blevet nedslidt, så i 1966 lukkede bryghuset.

Efter jerntæppets fald i 1989 overtog hans niece de forfaldne bygninger og det blev starten på den nuværende brewpub. Man byggede om og moderniserede det hele med en biergarten og gæsteværelser. Siden har man også åbnet et hotel – ”Zum Brauhaus”.

Man brygger 3 faste øl samt 3 sæsonbryg.

Den originale ”braunbier” fra 1807 hedder ”Pubarschknall” og er kun på 1,0%. Den burde vi nok have valgt, når vi skulle Køre, men i stedet valgte vi den sorte ”Knuttenforz” på 4,8%.


Den står matsort i glasset med let beige skumtop. Duften er ristet. Den er let drikkelig og har en tør, ristet smag, hvor der dog er mere fylde end i ”Breznak” som jeg anmeldte i går. En anelse sødme i indledningen og en let humlebitterhed i afslutningen.

Karakter 3+


Deres ”Weizenbier” er sommerens sæsonøl. Det er en uklar korngul øl på 4,9%. Den er let og forfriskende. De typiske gærnoter er afdæmpede – lidt i stil med Erdinger. Der er de kendte noter af nellike og lidt lys frugt.

Karakter 3+

Dagen efter gik turen hjem til DK igen




torsdag den 27. juli 2017

Tid til en øl - Wittenberger Dunkel / Breznak Schwarzbier.


27. Juli 2017

For 500 år siden slog Luther sine berømte teser op på kirkedøren i Wittenberg, hvilket blev startskuddet for reformationen. Da vi var på de kanter, syntes vi lige vi kunne slå et smut forbi.
Slotskirken i Wittenberg har et yderst bombastisk tårn og det indre er en smule fake. Murstenene og de draperede gardiner på væggene er alle malet på. De 95 teser står nu skrevet i kobber på kirkedøren, men da dette ikke er em religionhistorisk blog, vil jeg undlade at recitere dem her. 


Vi så også Dronning Margrethes store alterdug, som hun selv har broderet. Den opbevares i et lille rum i kirken og tages kun frem ved særlige lejligheder. Hvis man bruger de 3 magiske ord – ”bitte” – ”danke” og ”aus Dänemark” er det muligt at komme til at se det.


På torvet ligger Wittenberg Brauhaus, hvor vi indtog vores frokost. Den har en fin gårdhave, men da det havde regnet søgte vi indedørs.


Indenfor er der udsyn til to store kobberkedler, og det er måske det, der bruges, for der er kun tre øl i sortimentet.


På kortet kunne jeg se retten ”Luthers Pfannenschlag”, så det måtte jeg da smage. Det er en slags meget lind kødsovs, men smagte udmærket. Det er ikke en ret, man skal prøve at goggle ingredienser på, hvilket jeg jo naturligvis – og desværre – gjorde. 
Der er: gryn, svinehoved, svinemave, kalvelever og bouillon. Jeg fik det serveret med pommes frites, men halvvejs gennem måltidet kom tjeneren farende og tog tallerkenen. Det var helt forkert med pommes frites – det skulle være med runde, hvide kartofler. Da vi gik klappede han mig på skulderen og sagde: ”besser mit kartoffeln”.


Jeg valgte at skylle retten ned med bryghusets ”Dunkel”, der var en relativ let, nøddebrun øl med kraftigt hvidt skum. Smagen er maltet, men gør ikke noget særligt stort indtryk.

Karakter 2+


Da vi kom tilbage til vores hotel, tog vi et bad i vores sø inden aftensmaden.

På værelset åbnede jeg endnu en øl fra grænsebutikken – ”Breznak Schwarzbier” på 3,8%.
Jeg må jo nok indrømme at alkohollette øl ikke rigtig siger mig noget. Denne er brygget på meget mørk malt og den har en tør og ristet smag. Den kan minde lidt om Guinness, som heller ikke siger mig alverden. Den føles lidt tynd og vandet, som gammel kold kaffe. Jeg savner lidt mere fylde og sødme – selv i en schwarzbier.

Karakter 2+

En udmærket feriedag med gode oplevelser, selvom øloplevelserne nok kunne have være større.






tirsdag den 25. juli 2017

Tid til en øl - Schwerin / Paulaner Zwickl


25. Juli 2017


På vej mod syd stoppede vi ved det flotte slot i Schwerin. Christian d.X’s hustru – Dronning Alexandrine – tilbragte en stor del af sin barndom på slottet. Det ligger på en lille ø, og rundt om er der en stor, smuk park. Det kan også anbefales at se slottets sale.


Vi brugte lang tid på at se slottet og ville derefter have en hurtigt måltid mad i en lille cafe i slotsparken. Vi bestilte pasta, men det tog over en time før maden kom, så det kan ikke anbefales. Til gengæld var vores drikkevarer så gratis. Jeg valgte en traditionel weissbier fra Erdinger.


Vi kom altså sent videre, men nåede dog frem til vores hotel i Nienburg i Sachsen- Anhalt. Her var minigolf, en sø til at bade i og man kunne også få massage. Og så var der også en ”Biergarten”


Efter maden satte vi os der og de havde heldigvis Erdinger absolut bedste øl ”Pikantus” på kortet. Det blev den jeg valgte til måltiderne de kommende dage.


”Pikantus” er en dejlig mørk hvedebock på 7,3%. Erdinger er altid noget afdæmpede i deres fremtoning, og det er da også gældende her, men det er en behagelig øl med smag af nelliker blandet med brød og karamel.


På værelset åbnede jeg en ”Zwickl” fra Paulaner. Jeg kan normalt godt lide Paulaners øl, men denne lyse kellerbier, tog det lidt tid at vænne sig til. de tyske bryggerier vil også gerne tilfredsstille den nye trend med ekstra humle i øl, og her er tilsat ekstra meget Hersbruckerhumle – i hvert fald i forhold til tysk tradition. Det er forståeligt, selvom jeg synes det er en uskik. Jeg kan godt lide at de nationale traditioner holdes i hævd, men der er heldigvis mange andre tyske øl, jeg så kan vælge. Det er ikke nogen dårlig øl, og da overraskelsen med bitterheden lige havde lagt sig, blev det alligevel et godt bekendtskab


Karakter 3+





tirsdag den 18. juli 2017

Tid til en øl - Wismar / Grevensteiner Landbier


18. Juli 2017

Lørdag drog vi til Wismar – en gammel Hansestad, der i 1200 tallet var så rig, at man byggede byens 3 store kirker i samme århundrede. Vi besøgte alle tre, selvom den ene kun har tårnet tilbage Da DDR-regimet sprængte kirkeskibet i 1960erne. Tårnet kunne bruges til at overvåge havnen, så ingen kunne snige sig væk over havet.


På det gamle torv fandt vi et sted at spise, og her kunne man få en ”Köstritzer Schwarzbier” samt en schnitzel. Så var ferien kommet godt i gang. Det er en af de klassiske tyske øl, som jeg glæder mig til, når jeg besøger landet. Den er tidligere omtalt på bloggen. Denne gang var der små kringler til.


På hotellet kunne man – som tidligere nævnt – smage ”Diebels Alt”. Det er endnu en af mine tyske favoritter, og jeg kunne nyde et par stykker – både på ølterrassen og til aftensmaden.


Da skumringen faldt på åbnede jeg en øl på værelset – ”Grevensteiner Landbier Original”

Carl og Anton Veltins åbnede i 1824 et bryggeri i Grevenstein, Nordrhein-Westfalen. Det er nu 5. generation der bestyrer de gamle familiebryggeri ”C. & A. Veltins” De brygger en pilsner og en radler, så det går vi hurtigt hen over.

Deres specialitet er denne ”Landbier Original” på 5,2%. Det er også en kellerbier.
Det er en uklar øl med hvidt skum og farve som gyldent rav. Den har en duft af sødlig malt. Blød og afrundet fremtoning. Sødlig smag med lette urter. let bitterhed i eftersmag.

Karakter 3+

Jeg har altid haft en let forkærlighed for den behagelige Kellerbier, og det ladet til stadig at være gældende. Det er simpelthen godt øl uden store armbevægelser.



mandag den 17. juli 2017

Tid til en øl - Rostocker / Th. König Zwickl


17. Juli 2017


Sommerferien gik i år en kort smut til Tyskland. Vi har ikke så ofte besøgt den østlige del, så vores første mål var den gamle hansestad Wismar. Vi skulle være afsted i 5 dage, så jeg købte lidt ukendte øl med fra grænsebutikken, for at have noget at slappe af med sidst på dagen. Jeg håbede da også at støde på nogle af de klassiske, gamle kendinge, hvilket jeg naturligvis også gjorde. Min kone og yngste datter havde købt Asti og ”Sex on the beach”-like flasker, for at holde mig ved selskab.
Vi ankom først til hotellet ved aftenstid, og satte os til buffeen i restauranten. Ølkortet bød bla. andet på den dejlige ”Diebels Alt”, men jeg besluttede at vente med den til dagen efter. I stedet bestilte jeg en ”Rostocker Pils” til forretsbuffeen.

Hanseatische Brauerei Rostock er det lokale bryggeri. Det blev grundlagt i 1878 af ingeniørerne Friedrich Ohlerich og Georg Mahn. De kaldte opfindsomt deres bryggeri for –”Brauerei Mahn & Ohlerich”. I 1945 lukkede bryggeriet , da alt inventar blev overført til Sovjetunionen, men der gik ikke langt tid før det åbnede som ”Rostocker Brauerei”. I 1991 blev det købt af Beck og det ejes nu af Radeberger Group.

Deres ”Pils” er en meget lys øl med få store bobler. Den har en duft af halm og strå. Den har en lidt syrlig/sur smag, som jeg ikke bryder mig så meget om. Det er det samme indtryk, som jeg møder hos ”Grøn Tuborg”. Bitterheden er også tilstede – især i eftersmagen.


Karakter 2+


Til hovedretten tog jeg en ”Rostocker Dunkel”. Det er på mange måder samme øl, men i en mørk udgave. Begge øl er på 4,9% og har dette sure præg, men her dæmpes det lidt af malt og karamel. Den har en flot mahognyfarve. Den har en skarp karakter – måske pga det syrligt/bitre præg.

Karakter 3


Inden sengetid åbnede jeg en flaske kellerbier fra ”Th. König Brauwerke”. Theodor König åbnede i 1858 et bryggeri i Beeck i nærheden af Duisburg. Han indførte den undergærede øl i området, der jo stadig er kendt for de overgærede øltyper ”Kölsch” og ”Altbier”.

Bryggeriet er mest kendt for deres ”Zwickl”, der er brygget af 4 forskellige malttyper og humlet med Perle og Tradition

Farven er rødligt rav. Den er let uklar og har en kraftigt beige skumtop. Duften er maltet og let nøddeagtig. Blød og behagelig tekstur. Afrundet smag hvor malten domineret. Let bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+